Hvid anemone (Anemone nemorosa). Ranunkelfamilien
Giftighed: Moderat.
Forekomst: Artsrig planteslægt, vidt udbredt i Europa, Asien og Nordamerika. I Danmark forekommer, vildtvoksende, hvid og gul anemone samt blå og blegblå anemone (Hepatica), den sidste kun som sjældenhed og på Bornholm. En række andre arter bruges som havestauder.
Udseende: Stærkt forskelligt efter arten.
Giftige dele: Hos hvid anemone hele planten; gul og blå anemone er mindre giftige. Indeholder anemonol (protoanemonin), som i større mængde kan være dødelig giftig for mennesker og er hudirriterende med rødme, kløe og blæredannelse. Saften har en stærkt brændende smag.
Behandling: Afvaskning af angrebne hudpartier; ved indtagelse: rigelig væske, medicinsk kul.
Andet: Hvid anemone har været brugt mod reumatisme, men kan selv ved udvortes brug give forgiftningssymptomer. Blå anemones unge blade har været brugt som omslag på sår og bylder, men dette må stærkt frarådes. Statens Levnedsmiddelinstitut har forbudt anvendelse af planten i urteteer o.lign.
Blade af blå anemone.
De nye skud på anemone er dækket af sølvhvide hår.
Ungarsk anemone (Hepatica transsylvanica).