Det botaniske slægtsnavn Elodea kommer af græsk helodes = voksende på sumpede steder. Vandpest stammer fra Nordamerika og Canada, hvorfra den er indført til Europa og har bredt sig meget kraftigt; dens danske navn hentyder netop til dens kraftige vegetative tilvækst i søer og åløb, hvor den er blevet en plage for fiskere, fiskebestand og for de øvrige vandplanter, som den hurtigt fortrænger; blot et enkelt stykke af planten kan på ganske kort tid danne nye bestande. Den eneste art af slægten, der er vildtvoksende i Danmark, i øvrigt kun som hunplanter, er Elodea canadensis. Den lever helt nedsænket i vandet, ofte fritsvømmende, men lige så tit nedliggende på bunden, her med svagt rodslående skud. De tynde, skøre stængler er tæt besat med små aflange, lidt tilbagebøjede blade, der sidder i kranse 3 og 3 sammen; de er meget tynde og består, bortset fra midtnerven, af kun 2 cellelag; de er fint takkede i randen. Blomsterne, der er meget små og særkønnede, forekommer ikke i Danmark. Befrugtningen sker ved, at hanblomsterne som fuldt udviklede løsner sig fra planten og stiger op til vandoverfladen, hvor de med strømmen føres rundt, til de mødes med de fritsvømmende hunplanter. Arten trives bedst i næringsrige søer eller åløb, hvor den hurtigt breder sig; den er almindelig i hele Danmark, og den er under kraftig udbredelse i hele Norden.
Bladmosaik hos vandpest (Elodea canadensis). Den vokser enten fritsvømmende eller på bunden nedliggende med svagt rodslående skud, i næringsrige søer eller åløb.