Størsteparten af de blomstrende begonier har rodknolde eller trævlerødder. I årevis glædede man sig ved juletid over de trævlerodede, Cloire de Lorraine« varieteter og deres efterkommere. Det er meget smukke planter, på knap 40 cm højde med en mængde små, rosa eller hvide blomster, omgivet af en krave af blanke, grønne blade. I de senere år er Schwabenland hybrider (også med trævlerødder) kommet på markedet. De blomstrer praktisk talt året rundt.
Mange knoldbegonier (Begonia x tuberhybrida) klarer sig kun, hvis de får lov at stå ude om sommeren, men semperflorens·varieteterne er gode stueplanter, selvom de også bruges som bedplanter. De har en kompakt vækst og blomstrer hele sommeren.
Endelig er der de buskformede begonier, som nu nærmest er samleobjekter. De har store hjerteformede blade, og om sommeren sætter de store stande af rosa blomster. B. haageana har grønne, hårede blade med purpur underside; B. coccinea »President Carnot« har sølvprikkede blade og B. metallica har mindre blade beklædt med sølvglinsende hår. Det er pragtfulde planter, men da de er vanskelige at transportere, ses de ikke ret tit i butikken, men cirkulerer mellem venner i form af stiklinge. Stiklinge slår ofte villigt rod i vand.
Begonier angribes let af svampesygdomme, fordi deres saftige stilke indeholder meget vand. Har man dem længere end et år, må det anbefales at sprøjte, »Lorraine« - og »Schwabenland«-typerne regelmæssigt med et benomyl-svampemiddel, inden de kommer i blomst. Det vil være en god ide at tage stiklinge og have en stribe planter på vej til afløsning for svampesygdommenes ofre.
STØRRELSE: De varierer fra 5·8 cm og op til knap 0,5 m. Nogle af buskformerne kan blive 2 m høje og skal støttes, når de bliver store.
VÆKST: Alle varieteterne gror hurtigt, enten de stammer fra frø eller stiklinge; de blomstrer ofte første år.
BLOMSTRING: Er de først blevet blomsterdygtige, har de fleste tendens til at blomstre mere eller mindre kontinuerligt. Buskformerne er især i blomst om sommeren.
DUFT: Ingen.
LYS: De kræver og trives i masser af lys, blot ikke direkte sol. Får de vand på bladene, og solen skinner på det, vil de svides.
TEMPERATUR: En minimumstemperatur på 15°C passer dem. Om sommeren skal de helst have 19°C. Vantrives ved mere end 21°C.
VANDING: Vand en eller 2 gange ugentlig om sommeren; men pas på ikke at komme til at overvande om vinteren, ellers kan de rådne, hvis temperaturen bliver for lav. Vanding hver 10. dag vil nok være passende.
GØDNING: Mens blomsterne er foldet ud, tilsættes vandingsvandet gødning en gang om måneden.
LUFTFUGTIGHED: De tåler normal stuefugtighed, men skal helst stå på fugtige sten. Douch dem hver uge, men ram ikke blomsterne; de kan blive plettede og rådne.
RENGØRING: Unødvendig. Bladene er for skøre, saftspændte eller for dunede til at vaskes.
STUELUFT: De trives ikke i et rum med stillestående luft. Det fremmer svampesygdomme. Undgå gasos.
JORD: Kompost nr. 2.
OMPOTNING: Ompottes kun en gang efter at være kommet i blomst. Vær varsom, da de fleste sorter har sprøde, saftspændte stængler.
BESKÆRING: Bliver en plante for ranglet, kan den skæres ned til ca. 4 cm over jorden.
FORMERING: I regelen fra frø om foråret. Blad· og topstiklinge slår villigt rod om foråret og sommeren. Stiklinge holdes på ca. 20'.
LEVETID: Gennemsnitlig et års tid, selvom nogle holder længere. Begonia semperflorens må betragtes som enårig.
SELSKABSPLANTER: Mindre planter kan bruges i sammenplantninger. De større sorter som Schwabenland og de storblomstrende ser nok bedst ud alene.
LET/VANSKELIG: De er alle ret nemme, hvis de får frisk luft.
Schwabenland·sorterne kan las hele året og fmdes i en lang række farvetoner.
Alle plantens dele er kødfulde og brækker let, derfor skal de behandles varsomt for at undgå beskadigelse og rådinfektioner.
Ompotning
1. De fleste begonier har sarte, saftspændte stængler, så pas på. Ompottes kun en gang efter de har nået blomstringsstadiet.
2. Tilbered en nummeret større potte med drænlag og et lag fugtig kompost nr. 2. Vand planten igennem.
3. Hold potten med den ene hånd og dæk over kornposten med den anden. Bank forsigtigt potteranden til potteklumpen løsner sig.
4. Fjern varsomt den gamle jord med en pind eller blyant uden at rødderne beskadiges.
5. Stil planten på lidt kompost midt i den ny potte.
6. Fyld op om klumpen med frisk kompost, så alle rødder· ne dækkes, men pres det ikke for tæt sammen. Stil planten skygget og uden vanding i 2 dage, det får rødderne til at søge ud i den ny jord.
Skudstiklinge
1. Om foråret sætter planten nye skud, som kan bruges til stiklingeformering. Gør nogle små potter klar med drænlag og en blanding af groft sand og lermuld.
2. Tag stængelstykker eller skudspidser med mindst 2 par kraftige blade og en bladknop. Skær af under det nederste bladpar, tæt ved hovedgrenen.
3. Stiklingen gøres klar ved, at stilken skæres af tæt under bladene.
4 Det nederste bladpar skæres bort.
5. Sårfladen dyppes i hormonpudder. Det overskydende rystes af.
6. Lav hul i komposten med en pind eller blyant. Anbring stiklingen, så den når ned i bunden af hullet, samtidig med at bladene lige når ned til komposten.
7. Gennemvand og dæk med en plasticpose. Fjern posen 5 minutter om dagen og lad aldrig komposten blive tør. Stil det ved 21°C.
8. Fjern posen efter 3 uger, og når stiklingen er i vækst, plantes den i normal kompost.
Dyrkning fra frø
1. En såbakke eller formeringskasse gøres klar med et drænlag og steril såkompost. Frøet spredes jævnt og dækkes med et tyndt lag kornpost, ikke tykkere end det enkelte frø. Gennemvandes.
2. Dæk med en glasplade og stil det mørkt, eller læg et mørkt stykke over glasset. Sørg for at komposten altid er fugtig og vend glasset hver dag. Skal stå ved 21°C.
3. Når frøet er spiret, stilles det lyst og glasset fjernes.
4. Når kimplanterne er store nok, tyndes der ud. De svageste fjernes, så der bliver 2-3 cm mellem de resterende.
5. Når disse er i god vækst, pottes de enkeltvis i småpotter.
Hvad gik galt?
1. Ingen blomster, ny blade små. Trænger til gødning.
2. Blade tørre og hængende. Står for varmt og tørt. Flyttes til et køligere sted og vandes.
3. Blade gullige og slappe. For koldt og fugtigt. Lad den tørre, til den retter sig. Stil den i lunere omgivelser.
4. Små blæreagtige pletter, som efterhånden vokser sammen. Bakterieangreb. Vanskeligt at bekæmpe.
5. Bløde, hvide pletter på bladene. Meldug. Sprøjt med et svampemiddel.
6. Brun/sorte rådpletter på bladene. Botrytis. Planten står for fugtigt og i manglende luftcirkulation. Sprøjt med et benomyl-svampemiddel. Flyt planten til et bedre ventileret rum og vand den mere sparsomt.
7. Gule ringe eller marmorering på bladene. Agurkemosaik eller tomatvirus. Ingen redning. Brænd planten.
8. Råd på stænglen ved basis Overvanding. Lad planten stå tørt, til den retter sig. Derpå vandes mere sparsomt.
9. Råd på blomster, blade og knopper. For rigelig sprøjtning. Indstil overbrusningen.