Acidanthera stammer fra Etiopien og Somalia, hvor der findes omkring tyve arter. Væksten minder lidt om Gladiolus, men Acidanthera er spinklere og mere elegant. Den bærer sjældent mere end 4-6 yndefulde blomster på hver af sine 50-80 cm høje, tynde blomsterstængler. Planten er velegnet til både koldhus og vinterhave, hvor den blomstrer midt på sommeren, men på friland kommer blomstringen i reglen først i september, og så må knoldene endda være forspirede. Udplantningen bør ikke ske, før jorden er blevet godt varm, og det vil i reglen sige sidst i maj. Acidanthera kræver fuld sol og godt læ for vinden, gerne ved en sydmur. Jorden skal være veldrænet, men næringsrig og gerne iblandet kompost eller bladjord. Knoldene tages i hus, inden frosten kommer, men skal helst have lov at vokse videre, til de grønne blade visner. Eventuelle småknolde pilles fra og kan nå at blive blomsterdygtige under glas på to-tre år. De skal da være mindst 4 cm i diameter. Acidanthera overvintres ret tørt og varmt - helst ved en temperatur omkring 20°C. Arten Acidanthera bicolor har hvide kronblade med purpurfarvede pletter ved bunden (bicolor = tofarvet), men den almindeligst dyrkede er varieteten murielae, der ganske vist ligner arten, men er kraftigere og har lidt større blomster. Ved krydsning med Gladiolus har man fået Gladanthera, som man har kaldt »den vellugtende gladiolus«.
Acidanthera er ikke hårdfør på friland. Knoldene skal tages ind før den første nattefrost.
--