Det er altid nemmere at passe sine kaktus og sukkulenter, hvis man har det rigtige værktøj.
En druesaks med meget fine klinger er ideel til at tage små stiklinger.
Maksimum/minimumstermometer. Til en drivhus-, vinterhave- eller simpelthen vindues-samling.
Vandkande. En kande med en lang hældetud og en fin spreder ville være det bedste. En mindre version gør det nemmere at give en plante den rigtige mængde.
Forstøver. En lille håndholdt forstøver er god til at blande insektmidler i, så man kan udrydde skadedyr. De kan også bruges til at fugte atmosfæren på en varm dag.
Plasticskål. Invester i en stor, som man kan blande kompost i eller hælde en færdigblandet pakke ud i.
Polystyren-fliser. Det værste problem, kaktussamlere har, er som regel, hvordan de skal håndtere planterne, uden at hverken de selv eller planterne bliver beskadiget. Det hjælper at have noget at hælde planterne ud på. Vi foreslår vinyl gulvfliser, da de er billige, stive og nemt kan vaskes af.
Pincetter. Det kan være svært at få fat i en potte, specielt hvis plantens torne er så lange, at de rækker ud over kanten. Et par kraftige pincetter kan være nyttige, ikke alene til at håndtere potter, men også til at håndtere stiklinger af større planter. Små pincetter er gode til at trække torne ud af hænder osv.
Knive. Et udvag af rene, skarpe knive er godt at have, når man skal tage stiklinger.
Etiketter og penne. Man bør sørge for, at ens planter er mærket med etiketter skrevet med en lysægte og vandfast pen, og man bør registrere så mange data som muligt.
Understøtning. Til klatreplanter skal man bruge et støttende fletværk og ofte plasticdækkede tværpinde.
Støttepinde. Med meget store planter kan det være nødvendigt med en eller anden form for støtte, specielt hvis de skal flyttes rundt. Nogle kaktus danner ikke nogen særlig kraftig kerne og brækker nemt.
En almindelig grensaks til at tage større stiklinger.
Priklepind til udplantning af små frøplanter eller stiklinger.
Plastictragt til at anbringe jord rundt om planter eller til at lægge fint grus på jordoverflader.
Store pincetter til at gribe tornede planter.
Sammenklappelig beskæringssav til at tage store træagtige stiklinger.
--