Ses sensommer - midt på efteråret.
Denne indvandrede plante er nu en af de højeste urteagtige planter i Europa. Fantastisk nok har den koloniseret flere lande, blandt andet Storbritannien, uden overhovedet at sætte frø, eftersom alle planterne genetisk set er dele af den samme hun. Hannen kendes slet ikke i denne del af verden. Store dele af spredningen er formentlig sket i forbindelse med, at planten blev indført som værdifuld prydplante.
Vækstform:
Japanpileurt danner store klumper langs vej kanter, på ubebyggede grunde, ved flodbredder og på kirkegårde. Den kan kun sprede sig med stumper af jordstængler, så den er ikke særlig smitsom. Hvis den på den anden side først har etableret sig, gør dens netværk af seje hurtigt voksende jordstængler den ekstrem svær at holde nede.
Hvad man kan gøre:
Skånselsløs nedklipning og ødelæggelse af stænglerne vil begrænse pileurten, men det vil ikke dræbe dem. Et uigennemtrængeligt tæppelag eller noget lignende og så godt med tålmodighed er vist den bedste løsning.
Advarsel! Japanpileurt regnes med rette for at være en af verdens mest plagsomme invasive planter.
--