Logo

Bjergtidsel - Carlina acaulis

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Bjergtidsel - Carlina acaulis

Bjergtidslen har en roset af store, stikkende, på undersiden gråfiltede blade, der trykker sig fladt ned mod jorden. Blomsterkurven, der har strå­gule svøbblade, er meget stor, op til 15-20 cm i diameter, men den sidder meget lavt, og hele planten er sjældent mere end 10-20 cm høj. Efter afblom­stringen går den i reglen til grunde, men Carlina-arterne formeres let ved frø, som næsten altid forekommer i rigelige mængder. De kan udsås i august straks efter indhøstningen, men småplanterne bør vinterdækkes, eller der sås i potter, som tages ind for vinteren.

 

Den flade, tørre bjergtidsel kan også anvendes som juledekoration.

 

Anvendelse: Bjergtidslen kan godt an­vendes i et mindre stenbed eller på toppen af en lav mur, men smukkest er den i et større stenanlæg, hvor man bedst anbringer den i så små mellem­rum mellem stenene, at den enkelte plante helt skjuler jorden.

 

Vækstkrav: Som andre Carlina-arter foretrækker bjergtidslen en let og kalk­holdig havejord, men kræver en ret ri­gelig tilførsel af næring for at udvikle sig godt. Den vil gerne stå tørt og varmt, helst et sted med megen direkte sol, og den trives med mange sten tæt omkring sig, bl.a. fordi den drager nytte af varmeudstrålingen fra stenene. Svøbbladene er hygroskopiske, og om aftenen og i dårligt vejr lukker blom­sterne sig.

Se også Sølvtidsel.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.498 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her