Jordens surhedsgrad, pH-værdi, er et udtryk for balancen mellem syrer og baser i jordvandet. Er der lige meget af hver, ophæver de hinandens virkning, og jorden siges at være neutral. Overskud af base gør jorden alkalisk, mens overskud af syrer gør den sur.
Denne surhedsgrad udtrykkes i enheder, pH-værdier, mellem 1-14. Tallet 7 betegner den neutrale situation, mens værdier under dette tal udtrykker sur reaktion og tallene over det basisk reaktion. Ved pH-værdier under 4,5 er jorden som regel uegnet til dyrkning, selv for egentlige surbundsplanter, og ved værdier over 8,3 gør det samme sig gældende, selv for de mest kalkelskende planter.
Måling af surhedsgraden Surhedsgraden kan måles ved hjælp af de såkaldte indikatorstoffer, der skifter farve ved forskelligt pH. Lakmuspapir viser således rød farve under pH 6, mens det er blåt i området over pH 6. Stoffet fenolftalein er farveløst i pH-området under 8 og kraftigt rødt over 8. Stoffet antocyan, der giver rødkål den karakteristiske farve, skifter også farve ved skiftende surhedsgrader, idet det er grønligt ved basisk reaktion og rødviolet ved sur reaktion.
I handelen kan købes indikatorpapir til måling af pH. Ved måling af surhedsgraden i jord opslæmmes jorden i vand, indikatorpapiret dyppes i blandingen, og pH aflæses ved sammenligning med en medfølgende farveskala. Indsendes en jordprøve til et laboratorium, vil der her blive anvendt elektrisk måling af surhedsgraden på et pH-meter. Man nedsænker to elektroder i den vandige jordopslæmning, og pH aflæses, efter at pH-meteret er justeret efter en væske med kendt surhedsgrad.
Plantesubstraters surhedsgrad
Det er ikke direkte jordens surhedsgrad, der påvirker plantevæksten, men de plantenæringsstoffer, der ved et givet pH er vandopløselige. Rododendron, der kun kan vokse i sur jord, er helt afhængig af nogle aluminiumsalte og jernsalte, der kun er vandopløselige og derfor plantetilgængelige ved pH 3-5. Ved et pH omkring neutral er fosforsaltene mest opløselige, og ved højere pH bliver en lang række mikronæringsstoffer utilgængelige for planterne, og der optræder mangelsygdomme som bor-, mangan- og magnesiummangel. I jord over pH 8 kan kun få planter gro. Svampe trives generelt bedst i sure substrater, men i sur mosejord går næsten alle nedbrydningsprocesser i stå; det resulterer i ophobning af spagnummos (tørvestrøelse). Bakterier trives bedst under neutrale til let basiske forhold.
Ændring af dyrkningsjordens surhedsgrad
Produktionen af kuldioxid i jorden sker ved mikro-organismernes ånding. Derved neutraliseres basiske stoffer til kalciumilter og karbonater, så at jordens surhedsgrad langsomt falder. Vanding med vand, der indeholder kalciumkarbonat (hårdt vand), i urtepotter og drivhus får jordens reaktion til at stige, så at jorden efterhånden bliver uegnet til plantedyrkning. l begge tilfælde er det nødvendigt at ændre et plantesubstrats pH i opadgående retning. Foruden måling af jordens pH må også jordens base- eller syrebehov måles. Det kan gøres ved at udtage en prøve på 100 g jord i muldlagets tykkelse og tilsætte syre eller base, indtil det ønskede pH opnås. Herefter udregnes, hvor meget der skal anvendes af enten syre eller base på 100 m² areal. Surhedsgraden i sandjord er let at ændre, men vanskeligere i tørve- eller lerjord, da disse har en stor stødpudekapacitet. Til sænkning af pH i en jord anvendes tørvestrøelse, svovl (der iltes til svovlsyre) eller sure gødningsstoffer som svovlsur ammoniak; til pH-forhøjelse anvendes kalciumilter (brændt kalk) eller kalciumkarbonat, der kan købes som rent kemikalium eller som grovvare i form af kridt eller mergel.
Planters følsomhed over for sure og basiske kemikalier
Ved dosering af gødnirigsvand eller anvendelse af sprøjtemidler til plantebeskyttelse eller gødningstilførsel er det vigtigt at indstille væskens pH til området pH 5-8, da der ellers kan forekomme svidninger. I bordeauxvæske til svampebekæmpelse blandes der kalk i det meget sure kobbersulfat. Gødningsvand tilsættes en række gødningssalte, så at de virker som stødpude, dvs. opsuger henholdsvis syrer eller baser, så at reaktionen holder sig konstant et stykke tid.
Miljøforurening
Ved udledning af spildevand fra fabrikker er det vigtigt at regulere vandets reaktion, inden det kommer i forbindelse med det biologiske rensningsanlægs mikroflora eller med plante- og dyrelivet i vandløbene. Spildevandet fra et vaskeri kan have et pH på 10-11, mens spildevandet fra en galvaniseringsanstalt kan have så lave værdier som pH 1-2. I begge tilfælde vil det være katastrofalt for levende organismer. I de senere år har det vist sig, at regnen bliver surere og surere. I Danmark har det kunnet ses på vor lavflora. I storbyerne findes der kun en lav tilbage, den såkaldte forureningslav. I Danmark har vi dog så meget kalk i søer og i jorden, at den sure nedbør ikke betyder så meget; syren bliver neutraliseret. l Norge og Sverige, der ikke har kalkundergrund som vi, men »sur« granit, er det nærmest katastrofalt. Fyrre- og granskovene skades, og søerne bliver så sure, at fiskeyngelen ikke kan udvikles og fiskebestanden bliver kraftigt reduceret. Årsagen, mente man en overgang, var svovldioxid fra olieforbrændingen i Skandinavien og Nordtyskland. Svovlsyre neutraliseres af kalciumkarbonat til gips, der er uopløselig i vand. Man har dog aldrig set udfældninger af gips, så nu mener man, at det er kuldioxid fra forbrændingen af olie og kul, der med vand danner kulsyre, som skaber problemet. Problemet kan således kun løses ved, at vi går over til andre energiformer.
Se også artiklerne Jordanalyse, Kalk, Kalkbundsplanter, Kalkjord, Mergel, pH, Rododendron og Surbundsplanter.