Klatrehortensie har store blomsterskærme, hvis yderste blomster er sterile eller golde.
Sterilitet er det samme som ufrugtbarhed eller goldhed. En blomst kan være helt gold, dvs. at den hverken indeholder støv- eller frugtblade, eller at de findes, men ikke kan danne pollen og frøanlæg. Sterile blomster har ofte en lokkefunktion. De yderste, store, skæve blomster i standen hos kvalkved eller hortensie er sterile og tjener kun til at gøre blomsterstanden mere iøjnefaldende. Det samme gælder randblomsterne hos mange kurvblomster, f. eks. kornblomst og solsikke. Blomster kan også være han- eller hunsterile, dvs. at de kun indeholder fungerende frugt- eller støvblade. I hansterile blomster er de golde støvblade somme tider omdannet til nektarier, der leverer nektar til besøgende insekter. Nogle blomster indeholder både støv- og frugtblade, men er alligevel ude af stand til at sætte frø. Disse planter er meget ofte opstået som krydsninger mellem to arter; fænomenet ses f.eks. hos vilde og dyrkede sorter af Primula. En almindelig grund til sterilitet hos artshybrider er, at afkommet har et ulige antal kromosomer. Hvis den ene forældre-art har antallet 2n kromosomer og den anden 4n, får afkommet 3n kromosomer, altså et ulige antal; dette giver funktionsfejl ved dannelsen og sammensmeltningen af kønscellerne. I naturen sker det af og til, at sådanne planter fordobler deres kromosomtal, så at det igen bliver lige, i det nævnte tilfælde altså 6n. Derved bliver hybriden i stand til at sætte frø, og en ny art er opstået. En sådan kromosomfordobling kan også fremkaldes kunstigt ved brug af giftstoffet colchicin og medfører, at man i dag i mange tilfælde kan frøformere heldige krydsninger, som ellers kun kunne formeres vegetativt.