Kalopanax hører hjemme i fugtige løvskove i Kina og Japan. Her udvikles den til 25-30 m høje træer med kraftige stammer, der kan minde om egetræer; herhjemme bliver træerne dog næppe over 10 m høje. De har en kraftig forgrening, hvis tykke skud bærer korte, brede torne. Vinter knopperne er ægrunde og dækket af brune, glinsende skæl, som giver træerne en særlig dekorativ virkning vinteren igennem. Bladene er store, dybt håndlappede, langstilkede og giver planterne et meget frodigt udseende. Blomsterne er tvekønnede og sidder i tætte skærme, der igen er samlet i store, flade, endestillede stande på 1/2 m i diameter. Frugterne er ærtstore, sorte stenfrugter med to stene i hver.
Vækstkrav: Kalopanax trives bedst i en næringsrig, fugtig muldjord i sol eller halvskygge. Den er helt hårdfør i Danmark.
Pleje: Kalopanax formeres ved hjælp af rodstiklinger, der afskæres i december og opbevares fugtigt og frostfrit. Om foråret stikkes de i potter eller kasser så dybt, at den øverste ende af rodstiklingen er dækket af 5 cm jord. Den kan også formeres ved frø, som sås om foråret efter forudgående stratificering, hvor frøene er opbevaret i fugtigt sand vinteren over. Under opvæksten kræver Kalopanax ingen særlig pleje. Det er et hårdført og sundt træ; for at bevare den naturlige smukke grenbygning bør træet ikke beskæres eller udtyndes.
Anvendelse: Kalopanax skal have god plads og er derfor særlig egnet til parker og større haver. Den kan anvendes sammen med andre træer med »sydlandsk« udseende: aralie, korktræ, skyrækker og ege-arter som Ouercus dentata og Quercus pontica.