Oktoberhavens største pryd er de strålende røde, gule og bronze høstfarver samt bær på mange af havens træer og buske.

Oversigt for oktober (klik på det du ønsker)

Aktuelle planter

Havearbejdet generelt

Arbejde med jorden

Arbejde med planterne

Arbejdet i de enkelte haveafsnit

Ekstra

Aktuelle planter

Oktoberkirsebær (Prunus subhirtella 'Autumnalis')

 

Ambratræ (Liquidambar styraciflua)

 

Høst-ensian (Gentiana sino-ornata)

 

Benved (Euonymus europaeus)

 

Havtorn (Hippophae rhamnoides)

 

Perlekurv (Anaphalis margeritacea)

 

Perlerøn (Sorbus koehneana)

 

Rynket rose (Rosa rugosa 'Fru Dagmar Hastrup')

 

Vinterasters (Chrysanthemum indicum)

 

Træer og buske i blomst

Ceanothus, blå (Ceanothus hybridus)

Hedelyng, rødviolet (Calluna vulgaris)

Klokkelyng, laksrosa (Erica vagans)

Kløverbusk, violet rosa (Lespedeza bicolor)

Oktoberkirsebær, hvid (Prunus subhirtella 'Autumnalis')

Potentil, gul (Potentilla jruticosa)

Sommerfugle busk, hvid, rosa, violet (Buddleja alternifolia)

 

Træer og buske med bær

Benved, rød/orange bær (Euonymus europaeus)

Berberis, røde bær (Berberis aggregata)

Berberis, blåsorte bær (Berberis gagnepainii)

Berberis, røde bær (Berberis thunbergii)

Blåbælg, blå frugter (Decaisnea fargesii)

Dværgmispel, røde bær (Cotoneaster)

Gaultheria, røde bær (Gaultheria procumbens)

Gedeblad, myrte-, violette bær tLonicera nitida)

Gedeblad, tatarisk, røde, gule bær (Lonicera tatarica)

Glasbær, violette bær (Callicarpa dichotoma)

Havtorn, orangegule bær (Hippophae rhamnoides)

Ildtorn, gule, orange, røde (Pyracantha coccinea)

Kristtorn, røde bær (Ilex aquifolium)

Kvalkved, røde bær (Viburnum opulus)

Kvalkved, pibe-, først røde, senere sorte bær (Viburnum lantana)

Liguster, sorte bær (Ligustrum vufgare)

Liguster, blåsorte bær (Ligustrum obtusifolium 'Regelia­num')

Mispel, brune frugter (Mespilus germanica)

Mistelten, hvide bær (Viscum album)

Myrtekrukke, røde, hvide bær (Pernettya mucronata)

Paradisæble, røde frugter (Malus sargentiii

Pebertræ, røde bær (giftige!) (Daphne mezereum)

Perlerøn, hvide bær (Sorbus koehneana)

Rose, hyben-, røde frugter (Rosa rugosa og andre arter)

Røn, røde bær (Sorbus aucuparia)

Snebær, hvide bær (Symphoricarpos albus)

Snebær, røde bær (Symphoricarpos chenaultii)

Tjørn, røde bær (Crataegus)

Træmorder, orange/gule frugter (Celastrus scandens)

Vinterbær, røde bær (Skimmia japonica)

Vinterlue, røde bær (Stranvaesia davidiana)

 

Træer og buske med høstfarve

Ambratræ, gul, orange, rød (Liquidambar styracijlua)

Avnbøg, gul (Carpinus betulus)

Berberis, gul, rød (Berberis thunbergii)

Birk, gul (Betula)

Bærmispel, orange, rød (Amelanchier laevis)

Bøg, bronze (Fagus sylvatica)

Dværgmispel, rød (Cotoneaster)

Glasbær, violet (Callicarpa giraldii)

Hasselbror, gul (Corylopsis spicata)

Hjertetræ, gul (Cercidiphyllum japonicum)

Hjortetaktræ, rød (Rhus typhina)

Ildløn, gul, bronze, rød (Acer ginnala)

Korktræ, gul (Phellodendron amurense)

Kranstop, gul (Stephanandra incisa)

Kvalkved, rød (Viburnum opulus)

Liljekonvalbusk, gul (Clethra alnifolia)

Lærk, gul (Larix)

Løn, gul, bronze, rød (Acer)

Papegøjebusk, gul, rød (Parrotia persica)

Parykbusk, gul, orange, rød (Cotinus coggygria)

Rød-eg, rød (Quercus rubra)

Rødløn, rød (Acer rubrum)

Røn, gul, orange, rød (Sorbus aucuparia)

Rådhusvin, rød (Parthenocissus tricuspidata)

Skarlagentjørn, rød (Crataegus intricata)

Sukkerløn, rød (Acer saccharum)

Sumpcypres, gul (Taxodium distichum)

Surbær (sortbær), rød (Aronia melanocarpa)

Sølvløn, gul (Acer saccharinum)

Tempeltræ, gul (Ginkgo biloba)

Trold-el, gul, orange, rød (Fothergilla gardenii)

Troldnød, gul, rød (Hamamelis)

Træmorder, gul (Cefastrus scandens)

Tulipantræ, gul (Liriodendron tulipifera)

Vandgran, gul, bronze (Metasequoia glyptostroboides)

Vildrose, gul, bronze, rød (Rosa)

Vildvin, bronzerød (Parthenocissus quinquefolia)

Vinterlue, rød (Stranvaesia davidiana)

 

Stauder i blomst

Drejeblomst, hvid, violet (Physostegia virginiana)

Ensian, blå (Gentiana septemfida)

Ensian, blå (Gentiana sino-ornata)

Guldasters, gul (Chrysopsis villosa)

Gyldenris, gul (Sofidago hybrida)

Høstanemone, hvid (Anemone japonica)

Høstasters, hvid, lilla, blå, rød (Aster hybridus)

Nellikerod, gul, orange, rød (Geum hybridum)

Nøkketunge, gul, orange (Ligularia clivorum)

Oktobermargerit, hvid (Chrysanthemum serotinum)

Pragtskær, rosa, lilla (Liatris spicata)

Pudeasters, blå, violet, lilla (Aster dumosus)

Snebynke, hvid (Artemisia lactiflora)

Solsikke, gul (Helianthus laetiflorus)

Solsikke, gul (Helianthus salicifolius)

Sølvlys, hvid (Cimicifuga racemosa)

Vinterasters, mange farver (Chrysanthemum indicum)

 

Løg og knolde

Høstkrokus, rødviolet (Crocus byzantinus)

Høstkrokus, hvid/lysviolet (Crocus kotschyanus)

Høstkrokus, rødlilla (Crocus speciosus)

Krokuslilje, gul (Sternbergia lutea)

Tidløs, lillarosa (Colchicum autumnale)

Tidløs, rosa, hvid (Colchicum speciosum)

 

Sommerblomster

Begonie, hvid, rosa, rød (Begonia semperjlorens)

Frøkenhat, gul, purpur, rød (Zinnia haageana)

Jernurt, hvid, blå, purpur, rød (Verbena hybrida)

Lobelie, hvid, blå, rød (Lobelia erinus)

Morgenfrue, gul, orange (Calendula officinalis)

Sommerasters, hvid, blå, rød (Callistephus chinensis)

Studenternellike, rød, rosa, hvid (Dianthus barbatus)

Gå til toppen

Havearbejdet generelt

For alle haveejere er oktober nok årets travleste måned. Man skal ryd­de op efter hele det forløbne haveår, høste frugt og grønt og gøre haven i stand til at kunne overvintre bedst og sikrest.

Men endnu vigtigere er det at for­berede det følgende haveår. Der skal lægges blomsterløg, og der skal plantes træer og buske, både prydplanter og nytteplanter. Det betyder meget, på hvilket tidspunkt man udfører de enkelte arbejder. Det er ved at være for sent at nyplante eller omplante stedsegrønne buske og træer. Hver­ken jord eller luft har længere den rigtige temperatur og fugtighedsgrad, så de stedsegrønne planter kan kom­me l gang med væksten på et nyt voksested - og samtidig afslutte ud­viklingen inden den forestående vin­ter. I begyndelsen af oktober er det for tidligt at plante eller omplante løvfældende træer og buske. Det bry­der de sig ikke rigtig om, før bladene er faldet af. Tidligere benyttede plan­teskolerne sig af en metode med kun­stigt at fjerne bladene på de ikke ­stedsegrønne planter. 

I bladløs stand kan de lettere klare opgravning og omplantning. Ved en tidlig 'afløvning' af planterne kunne man således forlænge plantesæsonen. Det kan man naturligvis stadig gøre, men det er bedst at vente med plan­tearbejdet, til planterne har tabt bla­dene på naturlig vis. Til gengæld skal planterne i jorden, inden denne bli­ver for kold, og inden vintervejret sætter ind. Mange haveejere og gart­nere har derfor travlt i de efterår, hvor plante sæsonen er særlig kortvarig. 

Tidligere er det beskrevet, hvornår de forskellige blomsterløg helst skal lægges. Det er blevet understreget, at det er alt for sent at lægge løg af på­ske- og pinseliljer i oktober. Så er rodudviklingen nemlig for længst startet, og løgene vil tage skade. Skal der lægges løg flere steder i haven, vil det naturligvis være nemmere at kunne lægge alle løgene samtidig uden at skele til, om det var narcis­ser eller tulipaner. Og selvfølgelig kan man foretage al løglægning i ok­tober. Men det ideelle er altså at læg­ge narcisserne (påskeliljer, pinselil­jer, tazetter) i august eller september, og de øvrige blomsterløg i oktober eI­ler til nød i novembers første halv­del. For den nye og uerfarne haveejer er blomsterløg simpelt hen lige sa­gen, når man vil skabe frodighed og blomsterpragt i en ny have - eller når en gammel have skal omlægges. Blomsterløgene er jo præfabrikerede forårsbebudere. Blomsteranlægget ligger klar inde i løget, indpakket i saftige og tørre løgskæl. 

Løgene skal bare puttes i jorden, og næste forår sker underet: en fro­dig lille plante med smukt farvede blomster. Haveejeren behøver ikke at have særlige forudsætninger for at klare arbejdet. Selvfølgelig er der nogle finesser med, at løgets rodende skal nedad, og at løget helst skal ned i den rette dybde. Men tager man fejl her, vil det alligevel ikke hindre løget i at blomstre næste forår.

Gå til toppen

Arbejde med jorden

Gravning: De 'tomme' jordstykker i køkkenhave og prydhave efterårsgra­ves nu, før frosten sætter ind. Grav ikke særlig dybt, men vend kun de øverste 5 eller 10 cm af jordoverfla­den. Grav aldrig mellem roser, stau­der eller buske, hvor rødderne ligger nær jordoverfladen.

 

Rivning: Riv de visne blade væk fra græsplænen og træk dem ind mellem buskene og stauderne.

 

Topdressing: De nedfaldne blade er den bedst tænkelige jorddækning.

 

Gødskning: Udstrøning af kunstgød­ning kan vente til vinter eller tidligt forår.

 

Vanding: Giv rododendron, nåletræer og andre stedsegrønne en grund­vanding, inden det bliver rigtig frost.

Gå til toppen

Arbejde med planterne

Plantning: Løvfældende træer og bu­ske kan plantes og omplantes fra løv­fald, men ikke tidligere. Det gælder både prydplanter og frugtplanter. Gør plantehullet så dybt, at rødderne får plads uden at bøjes. Sæt planter­ne en smule dybere, end de har stået i planteskolen eller på det tidligere voksested, men aldrig højere.

Skær ikke noget af toppen af de træagtige planter før eller efter plant­ningen. Skær heller ikke de nyplante­de roser tilbage. Stauder kan til nød plantes endnu, og man kan lægge løg af hyacint, perlehyacint, skilla og tu­lipan.

 

Udtynding af blommetræer og kirsebærtræer skal foretages, mens træerne endnu har grønne blade. Fjern grene, som har en forkert retning, og fjern syge og døde grene.

 

Beskæring: Foretag den sidste udtyn­ding og beskæring af frugtbuskene samt af blomme, kirsebær og valnød. Vinrankerne kan ligeledes beskæres nu, men de øvrige frugtplanter kan godt vente til hen på vinteren. Ro­serne er stadig i vækst. De skal abso­lut ikke beskæres før engang i april! Lad også være med at foretage en 'pyntebeskæring' af roserne nu. De overvintrer bedre uden at komme i berøring med saksen.

 

Dahliaknoldene opbevares tilpas tørt og køligt, men frostfrit, bedst i en trækasse, som stikkes ned i en svær plastpose.

 

Opgravning: Toppen på dahlia og an­dre ikke-hårdføre knold planter svi­des af den første nattefrost. Grav knoldene op, rens dem for jordrester og læg dem til tørre. Vinteren over skal de opbevares i kasser med næ­sten tør spagnum, frostfrit, gerne mørkt, men ikke for fugtigt. Kartof­ler og rødbeder opgraves nu, men gu­lerødder kan blive stående så længe som muligt.

Gå til toppen

Arbejdet i de enkelte haveafsnit

Græs: Græsplænen skal stadig holdes klippet, så længe den er i vækst. Efter hver klipning bør plænen rives ren for afklippet græs og visne blade. Til dette arbejde anvendes en gummiri­ve eller en vifteformet trådrive. Det er en god ide at indstille plæneklip­peren lidt højere end tidligere på sæ­sonen. Græsset bør ikke være for kort ved årets sidste klipninger. Ved den allersidste klipning før vinteren bør græsset stå 6-8 cm højt. Så over­vintrer det bedst. Der er dog det mi­nus ved en forholdsvis lang 'vinter­pels', at græsset lettere angribes af svampesygdommen sneskimmel. Den optræder især, hvis græsset er sne­dækket i en lang periode, og ikke mindst hvis sneen trædes så fast sammen, at græsplanterne ikke får ilt nok til åndingen. 

Angreb af sneskimmel kan fore­bygges ved sprøjtning af plænen med Brassicol. Men skal sprøjtningen ha­ve en rimelig virkning, skal den udføres inden for to uger før snelægget. De fleste haveejere vil gerne have en helt grøn græsplæne uden andre planter end de grønne græsstrå. Der bandes, bare en enkelt uskyldig bellis eller kløver viser sig, og der føres of­te en fortvivlet kamp mod alle de ukrudtsplanter, som uvægerlig duk­ker op i plænen. Men ukrudtet spirer i virkeligheden frem, fordi det er den naturlige bevoksning på den jord­bund, som er til rådighed i haven. 

Den ukrudtsfri græsplæne er derimod en kunstig vegetation, en 'mo­nokultur', udelukkende bestående af en enkelt plantetype. Måske skulle man overveje at gå over til en mere alsidig vegetation i plænen? Det vil give færre bekymringer og et betydelig nemmere arbejde med vedligehol­delsen. I løbet af ganske få år vil 'græsplænen' komme til at bestå af netop de lave plantearter, som bedst trives det pågældende sted, og som samtidig tåler den hyppige klipning med slåmaskinen. Plænen vil efter­hånden komme til at bestå af f.eks. ærenpris, høgeurt, bellis, hvidkløver eller andre blomsterplanter, men de dominerende planter vil altid være, forskellige græsarter. Hvis man gerne vil have lidt liv og farve i plænen, kan man allerede ved anlæggelsen blande 'blomsterfrø' i græsfrøblan­dingen, når man tilsår den nye plæ­ne. 

Til en ny plæne anvendes 2 kg græsfrø pr. 100 m². Hvis man blan­der 30-50 g kløverfrø i denne por­tion, får man en fin kløverplæne som resultat. Andre 'ukrudtsarter' ind­vandrer helt af sig selv - det gælder både bellis, høgeurt, ærenpris og mælkebøtte! Men man kan også selv styre bevoksningen ved at så eller plante brunelle, som giver en mørke­grøn og slidstærk plæne på fugtig jord, korsknap på skyggefulde steder, og høgeurt på tør og sandet jord. Nu i oktober kan man reservere et areal til en sådan blomsterplæne. Jorden løsnes og graves og får så lov at ligge vinteren over. Til foråret kan 'blom­sterplænen' anlægges.

 

Hække: Oktober er den allerbedste årstid for nyplantning af løvfældende hække. I planteskolerne sorterer man hækplanterne efter alder og størrelse. De billigste hækplanter har i regelen stået to år på frøbedet, hvor de i sin tid blev sået. I katalogerne får de be­tegnelsen 2/0. Det vil sige to år på frøbedet, og ikke omplantet. En bed­re sortering (og en smule dyrere planter) har betegnelsen 1/2. Det be­tyder, at planten har stået et år på frøbedet. Derefter er den blevet om­plantet og har stået to år på udplant­ningsbedet. En sådan plante er altså tre år gammel, og den er kraftigere og har et betydelig bedre rodnet end en ikke-omplantet hækplante. Pris­forskellen er så lille, at det til almin­delige haver slet ikke kan betale sig at anvende den billige og yngste sor­tering. 

Kun hvor det drejer sig om tusindvis af hækplanter til læhegn m.v. kan man overveje at købe de ikke-omplantede hækplanter. Hæk­planterne bliver desuden sorteret ef­ter størrelse. Man taler om sorterin­ger, der hedder 30-50, 40-60, 50-80 og 60-100. Tallene angiver planter­nes højde i centimeter, målt fra rod­hals til topknop. Hvis man vil have hækken til at se ud af noget med det samme, vil man nok være tilbøjelig til at vælge de store størrelser. Men de små vokser faktisk så hurtigt til, at de snart indhenter deres større sø­skende. 

Dansk Planteskoleejerfore­ning har ganske bestemte regler for planternes sundhed og kvalitet, og disse krav skal altid være opfyldt ved handel med planteskolevarer, hvad enten det gælder hækplanter, læplan­ter, skovplanter, træer eller buske. Planterne skal være sundhedskon­trollerede. De skal være sorts- og artsægte, og de skal have en god form og være i god vækst. Roden skal være veludviklet, og der må ikke findes sår eller beskadigelser på planten. Derimod kan planteskolerne af gode grunde ikke give garanti for, at plan­terne gror og trives på det nye vokse­sted. Det bliver helt haveejerens an­svar!

De tilsvarende regler for andre planter er omtalt i afsnittene om prydtræer, prydbuske, frugttræer og frugtbuske. 

Der er kun få løvfælden­de træarter, som er velegnede til tæt­te hække. De skal være hårdføre, tåle både sol og skygge, og de skal kunne tåle konkurrence fra naboplanters rødder. Desuden skal de kunne tåle træk og blæst og skal samtidig selv kunne give læ. De skal have en hur­tig genvækst efter klipning og tilba­geskæring, og snitsårene skal hurtigt kunne heles. Væksten skal være tæt og gerne en smule filtret, så hverken dyr eller mennesker kan trænge gennem hækken. 

De bedste hækplanter er avnbøg (hurtig tilvækst, beholder bladene om vinteren, god til sand­jord), bøg (langsomt voksende i star­ten, god i skygge, beholder løvet om vinteren), hvidtjørn (hurtig tilvækst, god til sol og skygge, på lerjord og sandjord, god hegnsvirkning pga. tornene), liguster (hurtig til vækst, god i skygge, halvt stedsegrøn), navr (hurtig tilvækst, god i sol og skygge). Alle de nævnte former på nær bøg tåler kraftig nedskæring efter en årrække.

Før plantning af hækken graves langs en udspændt snor en 40-50 cm bred rende i halvandet spadestiks dybde. Bunden af renden løsnes med en gravegreb, så rødder og vand har mulighed for at trænge længere ned. Så lægger man et lag fugtig tørvestrø­else i bunden af renden. Hækplanter­ne stilles ned i renden, så de hviler op ad rendens ene kant. Den indbyr­des afstand mellem planterne afhæn­ger af planternes størrelse (10-30 cm). Sørg for, at rødderne ikke bøjes i renden. Derefter hældes løs jord ned omkring og mellem rødderne. Når renden er halvt fyldt med jord, trædes denne forsigtigt til. 

Det hele vandes grundigt, og derefter fyldes resten af jorden på. Til allersidst vandes på ny omhyggeligt. Ret planterne op, hvis de er kommet ud af linjen ved jordpåfyldningen. Hæk­planterne skal ikke beskæres efter plantningen. Topskuddene skal i øv­rigt slet ikke beskæres, før planterne har nået den færdige, ønskede hæk­højde (gerne 180 cm). For en liguster og en tjørn tager det ca. 4 år at opnå denne højde. Bøg er lidt længere tid om at blive så høj. Under tilvæksten skal hækken altså kun klippes på si­derne og helst sådan, at hækken bli­ver en smule bredere forneden end foroven.

 

Vandgran (Metasequoia glyptostroboides) er et hurtigt voksende, løvfældende nåle­træ med en smuk bronzefarvet høstkolo­rit.

 

Tempeltræ (Ginkgo biloba) er som vand­granen et løvfældende nåletræ, men med en flot knaldgul høstfarve.

 

Lærk (Larix decidua) har om efteråret en flot gylden høstfarve, før nålene falder af.

 

Prydtræer: Plantning af stedsegrønne træer, både nåletræer og bladbæren­de stedsegrønne, bør være afsluttet nu. Til gengæld kommer højsæsonen for plantning af de løvfældende træ­er. I planteskolerne 'fabrikerer' man to forskellige slags løvtræer: hejstere og højstammede træer. En hejster er et ungt træ med gennemgående stamme, hvorpå der hele vejen op sidder en masse sideskud. Man har ladet sidegrenene blive siddende på stammen. De 'trækker saft' fra rød­derne op til trækronen og styrker på den måde stammen. 

Sidegrenene skal ikke skæres af ved plantningen. De skal have lov at blive siddende i et eller to år endnu, indtil træet er kommet i god vækst på det nye voksested. Så kan man begynde at forme træet ved først at afskære de nederste sidegrene helt inde ved stammen. Man siger, at man 'opstammer' træ­et. På denne måde får man et træ med en passende høj stamme og for­oven en krone med mange sidegrene og en enkelt hovedgren i fortsættelse af stammen. Spidsen af denne ho­vedgren bør aldrig fjernes eller be­skæres. Hvis endeknoppen beskadi­ges, vil en eller to sideknopper senere konkurrere om føringen. Træet vil da få to topgrene, og hele kronen vil bli­ve skæv.

I planteskolens katalog er der to forskellige angivelser for disse træer, ligesom det var tilfældet med hæk­planterne. Det første tal angiver træ­ets alder, det andet højden. De fleste træer sælges som toårige eller treåri­ge.

For de toårige anføres i regelen en brøk, der ser sådan ud:

1/1. Det bety­der, at træet har stået et år på frøbed og et år på et udplantningsbed. De treårige træer får gerne lov til at stå to år på udplantningsbedet, og deres 'brøk' ser således ud: 1/2.

Størrelsen (højden) på træerne varierer en del efter, hvilken art der er tale om. Højden kan f.eks. være 150-200 cm, 200-250 cm, 250-300 cm osv. Disse hej­stere anvendes oftest til alleer, gader, veje, trægrupper, lunde eller til frit­stående træer ('solitærtræer'). I min­dre haver er det naturligvis især som solitærtræer, at hejstere kommer på tale. Men på en sommerhusgrund, i fritidshaver og landbohaver kan man med fordel anvende hejstere.

Den anden trætype er højstamme­de træer. De har startet deres tilvæ­relse i planteskolerne som hejstere, der af planteskolegartneren er beskå­ret, så det færdige salgsprodukt er et træ med en gennemgående, opret stamme og med en krone, som star­ter ca. 180 cm over jordoverfladen. De fleste af den type træer er under deres udvikling blevet omplantet tre eller fire gange i planteskolen. Jo fle­re omplantninger, desto bedre rod­net, desto kraftigere stamme og de­sto smukkere (og dyrere) træ.

Størrelsen for den slags træer angi­ves oftest som stammens omkreds målt l m over jorden, f.eks. fra 8-10 cm og op til 25-30 cm. Også så­danne træer anvendes i større alléplantninger, som gadetræer, vej træer og som solitærtræer. 

I mindre haver begrænses anvendelsen af pladsmæs­sige grunde til kun at omfatte svage­re voksende træarter som f.eks. fug­lekirsebær, hanesporetjørn, hvid­tjørn, hæg, ildløn, askebladet løn, ja­pansk løn, manna-ask, prydæble, ro­binie, røn, tretorn og trompetkrone.

Man bør absolut ikke plante kraftigt voksende træer i en lille have. De vil optage alt for stor plads, de vil skyg­ge for husets beboere, for naboer og for havens øvrige planter, og deres rødder vil tage kraften fra planterne i nærheden. Undgå især at plante ahorn, ask, birk, bævreasp, bøg (og især rødbøg), elm, hestekastanje, lind, pil (især hængepil), poppel, spidsløn og tulipantræ.

Læg mærke til, at birk er nævnt som et ikke-ha­vetræ! Birk er nemlig et meget hurtigt voksende og meget grådigt træ, som suger vand og næring til sig på be­kostning af naboplanterne. Nogle træarter kan man skære tilbage, hvis de bliver for store og voldsomme, men det kan man ikke med held gø­re, når det gælder birk. Birketræerne kan forbløde, hvis man pådrager dem for store snitsår, og de bliver absolut ikke smukkere ved en ned­skæring eller anden beskæring. I modsætning til mange andre træer skyder birk ikke nye skud eller er i stand til at danne en ny krone, hvis den gamle amputeres bort. Birk er absolut et smukt træ, men man bør se problemerne i øjnene og hellere fælde en birk, når den er blevet for stor, i stedet for at prøve på at begrænse størrelsen ved at fjerne en del af stamme og krone.

 

Hjertetræ (Cercidiphyllum japonicum) er et lille træ eller en stor busk med smukke, hjerteformede blade, der får en pragtfuld gul høstfarve.

 

Trold-el (Fothergilla gardenii) er en langsomt voksende busk med pragtfuld høstfarve.

 

Prydbuske: Plantetiden for rododen­dron og andre stedsegrønne buske er forbi. Nu er det tid til at plante løv­fældende buske, og det bedste tids­punkt er lige efter løvfald. Buskene skal være unge, velformede planter med mindst tre hovedgrene. De fle­ste buske sælges som 'barrodede', dvs. uden potte eller rodklump. Buskene sælges efter størrelse: lette bu­ske, buske på 30-50 cm, 50-80 cm eller 80-100 cm. Større, flere gange omplantede eksemplarer leveres ofte som 'potteplanter' (containerplan­ter). 

De helt små størrelser gror hur­tigt til, mens de større med det sam­me fylder godt på det valgte vokse­sted. Særlig store buske med mange kraftige hovedgrene og en samlet højde på 150-200 cm eller mere er velegnede som solitærplanter i en forhave, på græsplænen eller ved hu­sets terrasse. De mere normale busk­størrelser kan anvendes både som enkeltplanter eller som led i større busketter. Enkelte smalt-voksende buske er egnede som 'uklippede hæk­ke'. Men de kræver dog mere plads end en normalt klippet hæk.

 

Surbær eller sortrøn (Aronia melanocarpa) dyrkes som frugtbusk i Sovjetunionen. Herhjemme er den foreløbig kun en prydbusk.

 

Slyng- og klatreplanter: De fleste ar­ter leveres oftest som pottekultivere­de eksemplarer. Derfor er plantesæ­sonen ikke begrænset til oktober eller det tidlige forår. De kan plantes hele sommeren, blot de passes med vand og evt. skygning.

 

Vedbend (Hedera helix) er både en god bundplante og en fin klatreplante. Her ses sorten 'Glacier'.

 

Roser: Nye rosenplanter skal altid plantes i vel bearbejdet jord, som er gennemgravet i to spadestiks dybde. Giv samtidig en grundgødning på 10 kg benmel pr. 100 m² bed. Gødnin­gen skal blandes godt i jorden og vil her fungere som gødningslager, til­strækkelig til en eller to vækstsæso­ner. Plant de nye roser med foræd­lingsstedet 5-10 cm under jordover­fladen - og altid dybere end de har stået i planteskolen. 

Beskær ikke ro­serne ved plantningen, men vent en­delig til april næste år! Roserne sæl­ges af planteskoler og hos plante­handlere i to kvaliteter:

A-kvalitet er roser med mindst tre kraftige, velafmodnede grene, som udgår fra forædlingsstedet. Hos klatreroser af A-kvalitet skal grenene være mindst 50 cm lange.

B-kvalitet er roser med mindst to grene. Roser af C- og D-kvalitet er endnu ringere og svagere. Den al­mindelige havedyrker bør kun købe roser af A-kvalitet! De koster måske en smule mere, men man er sikker på en hurtig tilvækst og en god blom­string allerede i det første leveår. Undgå 'postordre-roser', som altid er af en alt for ringe kvalitet.

Visse rosensorter sælges som pot­teplanter og kan derfor plantes hele sommeren. Roser i plastposer sælges ofte i supermarkeder og er godt be­skyttet mod indtørring, fordampning og overlast under transport. Plastpo­se-rosen skal opbevares køligt, indtil plantningen finder sted. Planten ta­ges ud af plastposen og sættes dybt ned i en spand med kuldslået vand en times tid før plantningen, så rød­derne ikke tørrer ud.

 

Stauder: Plantning af stauder og om­plantning af gamle stauder bør for længst være afsluttet. Den åbne jord i staudebedet dækkes med visne bla­de eller barkflis. Lad være med at af­skære den visne staudetop - lad den sidde til hen i marts-april. Det luner for planterne og holder på sneen vin­teren igennem. Mange stauder har i øvrigt stængler og frøstande, som kan virke dekorative hele vinteren.

 

Vintergrøn (Vinca minor), en fin bund­plante.

 

Guldnælde (Galeobdolon luteum 'Floren­tinum') er en fortræffelig bundplante, som hurtigt dækker et stort areal.

 

Bundplanter: Skovbundsplanterne hører til havens nemmeste. De kræ­ver ingen afpudsning, og man behøver heller ikke at tænke på vinter­dækning. De er alle sammen meget hårdføre. Bregner kan deles og om­plantes sidst i oktober. Husk gen­nemvanding af bregneplanterne både før og efter omplantningen.

 

Guldjordbær (Waldsteinia ternata) er en robust bundplante i sol og skygge.

 

Vand- og sumpplanter: Allerede nu kan man forberede havens bassin til vintersæsonen. Halvdelen af vandet tømmes bort. Visne blade og andet bundfald fjernes med en rive. Mud­deret i bunden skal man ikke røre ved. Her overvintrer nemlig vand-in­sekter og hvileknopper fra vandplanterne, mens isen dækker vandover­fladen.

 

Løg og knolde: Allerede ved den før­ste nattefrost svides bladene på dah­liaplanterne. Opgravningen af knol­dene kan dog vente til begyndelsen af november.

Nu er det højsæson for indkøb og lægning af forårsblomstrende løg. Det er nok den bedste investering i haveplanter. Blomsterløgene slår al­drig fejl. Selv begynderen og den uø­vede vil få held med sine blomster­løg. De skal blot i jorden NU og ned i den rigtige dybde. Så klarer naturen resten!

Nyindkøbte løg skal helst i jorden så hurtigt som muligt. 

Hvis løgene ligger for længe i posen eller pakken, mister de tålmodigheden og begyn­der at spire. Det svækker selvfølgelig løget, og blomstringen til foråret bli­ver ikke så god. Husk, at løg er le­vende planter i svøb. De skal be­handles omhyggeligt. De må ikke ud­sættes for alt for skiftende tempera-. ture r. De må ikke skiftevis udsættes for tørke og fugtighed. De kan ikke lide at blive kastet med eller trykket, og de må have luft for at kunne ån­de. Så snart man får løgposen hjem, skal den åbnes og anbringes et køligt sted, indtil løgene kan lægges. Alle blomsterløg kan lide en let, godt gen­nemgravet jord. 

Sandblandet jord er bedre end en fed og stiv lerjord. De fine smårødder fra løgenes underside har svært ved at trænge ned i en hård og stiv havejord. I dette tilfælde må man grave plantehullerne så dybe, at man kan lægge et lag sand eller grus i bunden af hullet. Plantehullet skal graves med en spade eller en plante­ske - en plantepind er uegnet; den danner nemlig en hård og fast skal af jord rundt om hullet, som løgrødderne har svært ved at trænge igen­nem. Plantehullet skal være godt og vel tre gange så dybt, som løget er højt. Hvis et løg er 4 cm fra rodende til top, skal det dækkes af 8 cm jord. 

Plantehullet skal således være 12-13 cm dybt. Der sker ikke noget ved, at løget kommer en smule for dybt. Spi­ren skal nok finde frem til jordover­fladen i løbet af vinteren og foråret. Derimod kan man risikere, at en løg­spire svides af frosten eller udtørres af vinterblæsten, hvis løget ligger for nær overfladen. Det gælder især løg af påskelilje, pinselilje, tazet, hyacint og perlehyacint. De skal altså godt ned i jorden. I øvrigt skal man sørge for, at løgene på alle sider er omgivet af løs jord. Træd ikke jorden fast over løget! Løgene skal ikke gødes ved lægningen, for de tykke, saftige løgskæl medbringer selv den næring, der er nødvendig for spiring og første års blomstring. Derimod skal man på denne årstid gøde de haveløg, der har ligget mere end et år i jorden. De skal have 100 g blandingsgødning på hver kvadratmeter.

Vinterdækning af blomsterløgene er ikke nødvendig. Ganske vist sky­der en del af løgene frem så tidligt, at de grønne spidser svides af forårs­frosten. Men løgbladene er utrolig hårdføre og klarer let gentagne an­greb af nattefrost. De små tazetter udvikler ofte blade om efteråret eller i milde perioder i vintertiden. Så kan klimaet godt være lidt hård ved dem. De kan da beskyttes ved at lægge et lag tørre, visne blade over løgene ef­ter lægningen. Derimod skal man ik­ke dække løgbedet med spagnum el­ler tørvestrøelse. Den suger fugtig­hed til sig og gør jorden så kold, at løgspirerne ligefrem kan få et kulde­chok. Fra naturens side er de fleste blomsterløg flerårige.

 

Tulipaner har ganske vist enårige løg. Men i vækst­sæsonen dannes et nyt løg ved siden af det gamle, som så visner og dør efter afblomstringen. I det nye løg udvikles nye anlæg for stængel, blade og blomst, som sikrer næste års vækst. Blomstringen fra de små side­løg er måske knap så kraftig som fra det indkøbte førsteårs-løg. Men så kan man jo diskutere, om ikke netop de mindre tulipan blomster er mindst lige så smukke som kæmpeblomster­ne på de nyindkøbte løg.

 

Krokus­planten er også enårig. Den har ikke et løg, men en rodknold, som botani­kerne kalder det. Når den gamle rodknold har udviklet blade og blomster, dannes en ny, lille knold oven på den gamle. Samme proces gentager sig hvert år. På den måde ville rodknolden i teorien efterhån­den komme betænkeligt nær jord­overfladen. Men naturen har sørget for, at rødderne hvert år trækker den nye knold ned i samme dybde, hvor den gamle knold har ligget. Krokus­knoldene trives nemlig kun i en gan­ske bestemt jorddybde. Erantis har heller ikke løg, men såkaldte stængel­knolde. De er flerårige og breder sig efterhånden til alle sider. De skal lig­ge i en ganske bestemt dybde for at kunne blomstre.

 

Erantisknoldene skal være dækket af præcis 4 cm jord. De 'glemmer' at blomstre, hvis de ligger højere oppe eller dybere ne­de. Erantis formerer sig også ved frø. De modne frø kan samles sammen og udsås med det samme i forsom­meren. Men man skal have en vis tålmodighed. Frøplanterne blomstrer nemlig først i det fjerde forår efter såningen. Lægger man derimod eran­tisknolde nu i oktober, får man straks blomster til foråret.

 

Hyacinter har et flerårigt løg, som år efter år danner blomster fra samme løg. Samtidig udvikles nye sideløg med mindre blomsteranlæg. Sådan opstår hele klynger af blomstrende hyacint­planter. Både krokus, erantis og hya­cint (men også påskelilje, pinselilje, tazet og en lang række af 'småløge­ne') er meget stabile haveplanter, som år efter år troligt udvikler en smuk blomstring på samme sted i haven. Tulipaner er derimod knap så stabile. De nyindkøbte løg giver den bedste blomstring. Men allerede året efter bliver blomstringen ringere med færre og mindre blomster. I lø­bet af ganske få år er tulipanerne må­ske helt forsvundet fra voksestedet og skal suppleres ved lægning af nye løg. Kun nogle af de rigtig gamle sor­ter som 'Queen of Bartigon' og 'Cla­ra Butt' holder i en lang årrække. De smukke liljeblomstrede tulipaner har en meget kort levetid, oftest kun et eller to år. Det samme gælder den flotte, postkasserøde 'Fusilier', der bedst kan dyrkes som enårig.

 

Der er et utal af tulipansorter at vælge imellem, og hvert år kommer der nye på markedet. Enkelte er gode og værdifulde, men de fleste forsvin­der igen efter få år. De såkaldt 'vilde tulipaner' eller 'botaniske tulipaner' er meget efterspurgte i disse år. De passer godt i 'skovbunden' i en mo­derne have, og i en fritids- eller som­merhushave er de ideelle. De findes også i et utal af sorter og farver, og de blomstrer troligt år efter år. Den lille gule stjernetulipan Tulipa tarda er meget tidlig i blomst, ofte samti­dig med den blå anemone. Men prøv også typer som Clusiana og Greygii. Ikke mindst 'Rødhætte' eller 'Red Riding Hood' med knaldrøde blom­ster og brunstribede løvblade er et forsøg værd. Den vilde danske skov­tulipan (eller munketulipan) er vel­egnet i skovbunden eller i en ikke for friseret græsplæne. På latin hedder den Tulipa sylvestris. Den har bittes­må løg, som helst skal ned i et spade­stiks dybde (30 cm) for at kunne blomstre. Men somme tider driller den og skyder bare en masse grønne blade frem i stedet for at blomstre. I øvrigt har de nikkende, gule blom­ster en herlig duft.

 

Sommerblomster: De enårige som­merplanter trækkes op, efterhånden som de afblomstrer og visner.

 

'Belle de Boskoop' er et stort. og kraftigt træ; både spise- og madæble.

 

'Conference', en fin dessertpære.

 

'Rød Ananas' et godt sommeræble. Velegnet til små haver, da træet ikke bliver særlig stort.

 

'Mutsu' er en ret ny æblesort, bedst som madæble. Træet er stort og bredt. 

 

Frugttræer: Den bedste plantetid for frugttræer er sidste halvdel af okto­ber og første halvdel af november. Alle frugttræer er en slags dobbelt­planter, der består af en grundstam­me og et ædelris, som er podet eller okuleret på grundstammen. I plan­teskolerne anvender man to slags grundstammer: vildstamme og dværgstamme. Vildstammetræer er frøformerede, særligt kraftigt vok­sende grundstammer, som udvikler store træer. De anvendes især under ugunstige vækstforhold, eller hvor man ønsker særligt store træer. De er længe om at komme i den frugtbæ­rende alder. 

Dværgtræer har grund­stammer, der er formeret ved aflæg­ning, nærmest en slags stiklingefor­mering. De giver ikke særligt store træer, men de er i stand til at blom­stre og bære frugt i en ung alder. Til æbletræer i småhaver anvendes en grundstamme, der kaldes MM 106. Den giver middelkraftige træer, der hurtigt kommer i bæring. De fleste æblesorter kan podes på denne grundstamme. M 26 giver en ret svag vækst, og den anvendes især til espa­liertræer. 

Frugttræer leveres oftest som toårige træer. De skal have en lige stamme, 60-80 cm høj, og mindst fire kraftige grene. Tidligere beskar man altid de nye frugttræer umiddelbart efter plantningen ved at afskære en tredjedel af skudspidser­ne. Denne metode må betragtes som forældet og medvirker kun til at sin­ke træets videre vækst, ligesom også den første blomstring formindskes eller forhindres. I planteskolen har træet den rigtige form, og træet skal selv have lov at udvikle sig videre. Sav og beskæresaks er farlige våben i hænderne på en gartner eller have­mand. Man skal betænke sig mange gange, før man skærer grene af et træ eller en busk. De kan jo ikke sættes fast igen, hvis man har gjort noget forkert.

Inden plantningen skal jorden be­arbejdes i en dybde af 40 cm. Samti­dig fjernes sten og flerårigt ukrudt. Plantehullet udgraves så stort, at der er plads til alle træets rødder, uden at de bøjes eller knækker. Midt i plantehullet slås en pæl fast, som træet kan opbindes til. Træet holdes ind til pælen, og den fin delte jord drysses ned mellem rødderne. Af og til rystes træet, så fyldjorden bliver godt fordelt. Når plantehullet er fyldt med jord, trædes denne let til med hælen. Der vandes omhyggeligt, og når jorden har sat sig yderligere, fyl­des resten på. Træet skal ikke opbin­des til pælen, før jorden ikke sætter sig yderligere. Træet skal sættes 5-10 cm dybere, end det har stået i plante­skolen - aldrig højere.

 

Den fuglevenlige haveejer lader en del æbler blive siddende efter frugthøsten - til stor glæde for solsorte og sjaggere.

 

Jorden under de eksisterende frugttræer er der ingen grund til at rense før allersidst på sæsonen. Hvis der er sået græs, eller der blot er et tæppe af ukrudt under de gamle frugttræer, så er dette plantetæppe med til at regulere næringsindholdet i jorden. Hvis man f.eks. kommer til at give for meget kvælstofgødning (salpeter o.l.), vil den grønne bund optage det overflødige kvælstof, så frugttræerne ikke får for meget. På denne årstid udgør græsset (eller ukrudtet) endvidere et blødt tæppe, som formindsker skaderne på de æbler eller pærer, der falder ned. Græsset eller ukrudtet bør graves ned, men det kan vente til lige før vinteren sætter ind - eller det kan vente helt til det tidlige forår.

 

Frugtbuske: Også nye frugtbuske kan plantes nu. Ribs, solbær og stikkels­bær sælges som toårige planter i to sorteringer: en kraftig kvalitet med 5-8 grene og en lidt spinklere med 3-5 grene. Jo kraftigere buske, jo hurtigere får man et stort udbytte. Hindbær sælges altid som enårige planter på 60-100 cm's længde og uden sideskud.

 

En gammeldags urtekule er det bedste opbevaringssted for både kartofler og 'rodfrug­ter'. Kulen graves lidt ned i jorden og drænes for stående vand.

 

Køkkenurter: De grove køkkenurter, selleri, kål og porrer, vokser stadig væk, så de kan stå til et stykke hen i november. Derimod kan rødbeder, gulerødder og kartofler graves op, renses og tages ind til vinteropbeva­ring. De sidste tomater bør plukkes, inden de udsættes for nattefrost. De fleste grønsager, som man har dyrket i haven, kan nedfryses. Rodfrugter og knolde derimod skal opbevares tørt og køligt, men frostfrit. Det kan der være mulighed for i en kold kæl­der, i et skur eller et redskabsrum. Men har man tid og lyst til det, kan man indrette en god gammeldags ku­le til produkterne. Gravet rektangu­lært hul i to spadestiks dybde. Læg et lag groft grus i bunden; bagefter fores bund og sider med et lag halm eller tørt tørvesmuld. Havesagerne lægges lagvis ned i kulen, så der er luft imellem dem. Kulen overdækkes med en plade af træ eller plast, som hindrer regnvandet i at trænge ned. Når frosten begynder, dækkes yderli­gere med halm, visne blade o.l. Ha­vesagerne skal ligge tørt og frost­frit.

Ekstra

Se også oktober i haven

Gå til toppen

---