Logo

Kornlilje - Ixia

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kornlilje - Ixia

Kornlilje er hjemmehørende i Sydafri­ka, hvor der i alt findes ca. 25 arter. De dyrkede sorter er resultatet af mange krydsninger mellem forskellige Ixia­arter, såkaldte hybrider. Bladene er små, smalle og sværdformede. Blom­sterne er samlet i aks på tynde, stive stængler; farven kan variere mellem rød, rosa, orange, gul, creme og hvid. Knoldene skal have en omkreds på ca. 5 cm for at give blomster.

 

Kornlilje (Ixia) har spinkle stængler med smalle blade og enkle blomster.

 

Pleje: Det er muligt at frøformere arterne, mens hybriderne må formeres ved knolde. Ved frøformering tager det ca. 3 år, før knoldene er blom­stringsdygtige. Det bedste tidspunkt at lægge knoldene på er oktober, idet der bliver færre stængler pr. knold og færre blomster pr. blomsterstand, hvis knol­dene lægges på et senere tidspunkt. Indtil slutningen af februar holdes knoldene frostfri, hvorefter tempera­turen hæves til ca. 10°C. Efterhånden som det bliver lysere, hæves tempera­turen og der tilføres mere vand. Jorden skal være porøs, så at vandingsvandet let kan løbe bort. Der tilføres næring i vækstperioden. 2-3 uger efter blom­stringen, der varer 1-2 uger, tages knolden e op og opbevares tørt, til de lægges igen. Man må ikke regne med blomstring hvert år. Når knoldene ta­ges op, har de dannet et antal småknol­de, der kan fjernes fra moderknolden og lægges for sig selv. Man må ikke regne med god blomstring, før disse knolde har nået en omkreds på ca. 5 cm. Hvis kornlilje skal bruges til af­skæring, skæres stænglerne, når de 3-4 nederste blomster er sprunget ud.

 

Arter:

Ixia paniculata har blade, der er kortere end den forgrenede blomster­stængel. Den blomstrer i maj-juni.

Ixia speciosa har en 15-30 cm høj stængel med blade, der er 2-5 mm brede, og klokkeformede blomster. Den blomstrer i juni-juli.

Ixia viridiflora har en blad- og blom­sterbærende stængel, der er 50-80 cm lang. Bladene er kortere end stænglen. Den blomstrer i maj-juni.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,1 (19 stemmer)
Siden er blevet set 7.214 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her