Loganbærret stammer fra California, hvor det i 1881 blev frembragt ved en krydsning mellem den vildtvoksende brombær (Rubus ursinus) og en hindbærtype. Tiltrækkeren var dommer J. H. Logan, og navnet er dannet ved en sammensætning af dommerens navn med latin bacca = bær. Loganbærrets vækst minder om brombærrets med halvt tueagtige, toårige skud, der kan blive 2-4 m lange. De unge skud er hårede, og alle plantens dele er besat med lige torne.
Bladene er 3-5-delte undtagen de øverste, som er 3- til 5-håndlappede. Småbladene er bredt ægformede, 3-6 cm lange, tilspidsede, groft dobbeltsavtandede og hårede. Bladenes underside er ofte ujævnt håret. Blomstringen falder sidst i maj eller først i juni. Blomsterne sidder i tætte stande på fjorgamle skud; de er hvide og ca. 3 cm i diameter. Frugterne modnes i juli-august. Deres form er en mellemting mellem de runde brombær og de kegleformede hindbær. De er hårede og kan blive 3 cm lange. Her i landet er der sjældent varme nok til en ordentlig modning, og bærrene bliver derfor sure. De spises ikke rå, men kan anvendes til marmelade og syltetøj.
Anvendelse: For at sikre planten mod frostskader og tørkeskader bør den plantes som espalier op ad en østvæg eller vestvæg og vinterdækkes med granris.
Formering: Ved træagtige stiklinger, aflægning, jordhypning eller ved nedkrogning.