Familie: Amaryllidaceae - Narcisfamilien.
Hjemsted: Sydafrika.
Vækstform: Flerårig, stedsegrøn knoldplante med grundstillede blade og tykke, kødfulde rødder.
Blade: Mørkegrønne, tykke, lange, smalle, let overhængende.
Blomster: Store, gulorange til røde, trompetformede i oprette skærme på meget tykke stængler. Blomstrer villigt om foråret. Efter afblomstring smukke røde bær.
Anvendelse: Populær plante til stuen eller kontoret - bliver dog med tiden ret voldsom, da deling er noget vanskelig.
Pasning: Klivia er meget robust. Om sommeren skal planten vandes og gødes rigeligt. Den kan tåle god varme men behøver ikke direkte sol - øst/vestvindue er passende. Overbrusninger på varme dage er gavnlige. I hviletiden, mellem september og februar, vandes sparsomt; jorden må dog aldrig tørre helt ud. Temperatur i hvileperioden: 10°C. Hvis tidlig blomstring ønskes, kan denne hviletemperatur hæves noget.
Jord: Muldjord. Omplantes kun hvert 3. eller 4. år om efteråret.
Formering: Rodskud eller frø på undervarme.
Problemer: Skjoldlus.
Sorter:
- 'Striata' - hvid- eller gulstribede blade.
- 'Friesdorffer Rasse' - større blomster.