Sporeplanter

Padderok hører til sporeplanterne, der formerer sig ved hjælp af næsten mikroskopiske sporer.

Planteriget opdeles ofte i to store grup­per, nemlig sporeplanterne og frøplan­terne. Sporeplanterne spreder sig ved en- eller fåcellede sporer, frøplanterne ved mangecellede frø.

Linné kaldte sporeplanterne for Cryp­togamae (kryptogamer), hvilket ordret oversat betyder »de med de skjulte ægteskaber«. Linné mente fejlagtigt, at sporeplanternes forplantningsorganer var skjult i modsætning til blomster­planternes. Blomsterplanterne kaldte han Phanerogamae, de med de tyde­lige ægteskaber. I den gamle betydning er sporeplanterne en meget omfangsrig gruppe, idet den omfatter bakterier, alger, svampe, mosser og karspore­planter. På grund af sin enorme bredde er gruppen meget uensartet. Svampe­ne er heterotrofe organismer, som ikke selv er i stand til at udføre fotosynte­se, men må hente deres kulhydrater hos andre organismer. Algerne er næ­sten alle vandplanter, mens man mel­lem bregner og andre karsporeplanter finder nogle af de ældste grønne land­planter. Fælles for alle sporeplanter er næsten kun, at deres spredningsenhed er sporen. I moderne systematik bru­ger man ikke den gamle opdeling, men udskiller flere grupper som selvstændi­ge enheder; det gælder f.eks. karspore­planterne, som bl.a. omfatter bregner og padderokker, der har en mængde træk tilfælles med frøplanterne.

Sporebærende blade af hjortetak­bregnen.

Ikke udrullede blade af nyrebregne.

De fleste bregner har en kun ganske kort, vandret stængel, et rhizom; bla­dene udgør langt den største del af plantens overjordiske del. Langs ran­den eller på undersiden af bladene sidder de sporehuse, hvori sporerne dannes. Når sporerne er modne, sprænges sporehusene og sporerne slynges bort fra moderplanten. Lander de på et egnet sted, spirer de og danner en lille forkim (gametofyt), en lille grøn, hjerteformet plante, hvis celler alle indeholder halvt så mange (n) kromosomer som moderbregnens (2n). På undersiden af forkimen dan­nes de hanlige og hunlige kønsorganer. og når der er vand til stede, svømmer de hanlige spermatozoider hen til æg­gemmerne og befrugter ægcellerne.

Fra en af de befrugtede ægceller udvik­ler der sig så en ny bregne (sporofyt), hvis celler alle indeholder 2n kromoso­mer, nemlig en fra hver af forældrene. Bregnernes sporehuse er samlet i ka­rakteristiske sporehushobe, hvis for­skellige former er blandt de karakte­rer, man bruger ved systematiseringen af arter og slægter.

Padderok og Svampe.