Logo

Sørgegran - Picea breweriana

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sørgegran - Picea breweriana

Sørgegran har en bred og tæt krone med vandret udstående sidegrene, hvorfra de indtil 2 m lange, slappe smågrene hænger lodret ned. Træet har i de unge år ofte flere topskud; men efterhånden tager et enkelt skud føringen. I hjemlandet Californien kan træet blive indtil 40 m højt; men da det er meget langsomtvoksende hos os, kan man sagtens plante det i selv mindre haver, hvor det vil tage sig bedst ud som solitærtræ på en plæne eller i en atriumgård. Nålene er flade, ensartet grønne, krumme og 3 cm lange; koglerne bliver 6-12 cm.

 

Sørgegran (Picea breweriana) vokser ikke så hurtigt og kan derfor anvendes selv småhaver, bedst solitært på en plæne.

 

Vækstkrav: Træet bør stå frit for at danne en regelmæssig krone, gerne i læ og på en letmuldet jord i sol eller halvskygge.

 

Pleje: Sørgegran kan formeres ved frøudsæd; men spiring og opvækst er langsom og besværlig; planteskolerne foretrækker derfor at pode på en grundstamme af almindelig gran. Se­nere kræver sørge gran ingen særlig pleje. Enhver form for beskæring bør undgås.

 

Anvendelse: Solitærtræ i parker, men også i mindre haver, frit på en plæne eller omgivet af lave, stedsegrønne bundplanter. I Danmark findes særlig smukt udviklede eksemplarer i Forst­botanisk Have i Charlottenlund, i Forsthaven i Århus, i Den geografiske Have i Kolding, ved Højris på Mors og i parken ved Gunderslevholm.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,2 (9 stemmer)
Siden er blevet set 3.141 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her