Faskine er betegnelsen for et knippe ris eller grene, som anvendes til dræning af særlig fugtig bund eller til sikring af søbredder. Ordet kommer af det latinske fascis, der betyder et sammenbundet knippe. I oldtidens Rom var et risknippe om en økse et magtsymbol, som senere blev overtaget af 1920rnes italienske fascister, hvis sammenslutning fik navn efter symbolet. Risfaskiner bindes af lange, smidige, bladløse grene af pil, poppel, hassel, ask eller elm. Hvert grenbundt kan variere mellem 1 og 3 m's længde og er 20-30 cm i tværsnit. Faskinerne bindes så fast sammen, at de er lette at transportere.
Til dræn anvendes faskiner især på meget blød bund, hvor drænrør af tegl eller sten vil synke p.gr. af deres vægt.
Når faskinerne ligger i vand eller i vandmættet jord, er de holdbare i mange år; men udsættes de for udtørring, vil de hurtigt rådne og formulde. Til sikring af sø- og åbredder anvendes vandret liggende faskiner, udført af pilekviste. De støttes af lodretstillede pæle, som de fastbindes til. Pilekvistene er tilbøjelige til at slå rod og vokse fast ved søbredden, og denne levende »faskineplantning« er en yderligere sikring for søbredden mod erosion og ødelæggelse som følge af bølgeslag og strøm. Lodrette risfaskiner i havebassinet kan sikre lufttilførsel til bassinets fisk og øvrige dyreliv , når vandoverfladen er tilfrosset. Endelig kan risfaskiner anvendes til bund lag i gangstier på blødt terræn, hvor bundsten, stabilt grus og lergrus p.gr. af tyngden hurtigt vil forsvinde. Tætte måtter af risfaskiner på tværs af færdselsretningen vil her være et godt bundlag, dækket med stabilt grus. Mange gang- og cykelstier i moseparker er udført på denne måde. Stenfaskiner er betegnelsen på drænsystemer eller afvandingsbrønde, udført af mere eller mindre tykke lag af større mark- eller søsten. Ofte anvendes stenfaskiner som et supplement til almindelige dræn af lerrør eller plasticrør . Drængrøfter med et drænrør i bunden fyldes ofte op med et sådant stenlag for at sikre, at overflade- og regnvand let kan sive ned til det egentlige dræn. En lodret udgravning, fyldt med sten, kan anvendes som vandsamler ved afslutningen af et primitivt drænsystem, og stenfaskinen kan her tjene som en »sigte«, der tilbageholder slam og andre partikler, før drænvandet flyder videre i en kloakledning eller en åben grøft.
Opsamling af regnvand og overfladevand er værdifuldt for det naturlige kredsløb.
Det er en kendsgerning at vi slider hårdt på grundvandsressourcerne når vi forhindrer regnvandet i at komme tilbage til det naturlige kredsløb. Regn-vand og spildevand blandes ofte i kloaksystemets underdimensionerede ledningsanlæg, hvilket betyder at store mængder spildevand ikke behandles i rensningsanlæggene - kapaciteten er periodisk for lille - og dermed bortledes spildevandet i urenset stand til vandløb, søer og til havet.
Ved at opsamle regnvandet efter princippet - lokal afledning, sikrer man regnvandets direkte vej tilbage til det naturlige kredsløb - og det er et faktum som vi alle bør forholde os til.
Lokal vandafledning via Bio-Blok faskine
En faskine er principielt et hul i jorden som er fyldt op med enten sten eller et andet medie som har hulrum der kan opsamle vandet. Når regnvandet er opsamlet i faskinen siver det langsomt ud i den omkringliggende jord og retur til det naturlige kredsløb.
Regnvandsfaskiner opbygget ved hjælp af Bio-Blok-elementer har modsat traditionelle faskiner en meget høj kapacitet.
1 m3 Bio-Blok-faskine kan erstatte 1,75 m3 grusfaskine, eller omsat til en reducering af gravearbejdet med ca. 80%.
Bio-Blok faskiner fra Expo-Net er opbygget i netrørselementer fremstillet af 100% genanvendeligt polyethylen der ikke indeholder skadelige stoffer. Hvert element kan indeholde ca. 152 liter regnvand svarende til afvanding af 25 m2 tagflade og to elementer rækker ofte til et parcelhus. Monteringen af de enkelte elementer kræver ikke specialværktøj, de samles enten ved hjælp af strips eller rustfrie klammer.
Det nedgravede Bio-Blok-element omsluttes af en fiberdug som modvirker indtrængen af jorden omkring faskinen, og som tillader en naturlig udsivning af det opsamlede regnvand.
Der kræves ikke autorisation til montering og nedgravning af Bio-Blok, men lokale regler skal naturligvis overholdes, hvilket også gælder afstandskravene fra skel og sokkel.
De gængse regler er 2 meter fra sokkel og skel med en nedgravningsdybde på min. 80 cm.
Bio-Blok som opsamler regnvand fra hustage, parkeringspladser og vejarealer kan udbygges alt efter behov.
Få elementer til parcelhuset, mens mange sammensatte elementer anvendes til boligblokke eller hele bydele.
Indhent yderligere information om Bio-Blok hos Expo-Net telefon 98 92 21 22 eller på: www.faskine.dk