Logo

Cultivar

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Cultivar

Ordet »cultivar« er dannet af den engel­ske benævnelse for en dyrket varietet eller sort: cultivated variety. I plante­verdenen kender man mange variteter, dels naturligt opståede, dels kunstigt Krokus blomstrer rigt i græsplænen allerede frembragte. Varieteterne kan adskille fra marts måned. sig fra den egentlige art ved forskelle i blomsterfarve, bladform eller -farve og i vækstform.

Navngivningen af varieteter var ved at blive noget kaotisk, og der er derfor indgået to internationale aftaler, som fastsætter reglerne for navngivning af planter. Den første aftale blev indgået i 1966 og resulterede i Den internatio­nale kode for botanisk navngivning. Den fastsætter, efter hvilke regler alle planter skal navngives til videnskabe­ligt brug. Internationalt anvendes la­tinske eller »latiniserede« ord.

Aftalen var imidlertid ikke omfattende nok til også at dække de dyrkede sorter og stammer. Derfor indgik man i 1969 en særlig aftale, som giver regler for navngivning af alle dyrkede planter:

Den internationale kode for navngiv­ning af dyrkede planter.

Betegnelsen cultivar forkortes oftest til cv. og er nu den internationale beteg­nelse for det, vi kalder en sort. Det gælder, både når der er tale om frøfor­merede og når der er tale om vegeta­tivt formerede planter. Sortsnavne el­ler cultivarnavne er altid fantasinavne, personnavne eller stednavne og skrives altid med stort begyndelsesbogstav, og foran sortsnavnet anføres cv., fx Syringa vulgaris cv. Mont Blanc.

I stedet kan man skrive sortsnavnet inden for enkelt anførselstegn og ude­lade bogstaverne cv., fx Syringa vulgaris 'Mont Blanc'. Sidstnævnte skrivemåde er gennemført i dette ­site.

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.484 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her