Asphodeline har fået navn af, at den ligner Asphodelus, med hvilken den da også er nær beslægtet; lutea betyder gul. Kejserlys stammer fra landene omkring det østlige Middelhav, hvor man finder den på bjergskråninger i selskab med Asphodelus. Den har en kraftig, knoldlignende rodstok, hvorfra de 30 cm lange, trekantede, sivlignende, grågrønne blade skyder frem i en tæt dusk. De holder sig grønne hele vinteren, og det gælder også hos os. Den stive blomsterstængel bliver op til 1 m høj og afsluttes med en akslignende stand af gule blomster, der efter afblomstringen forvandles til næsten kuglerunde kapsler, som kan stå og pynte i haven hele vinteren. Stænglen er besat med blade, som bliver mindre opefter; bl.a. herpå kender man kejser lys fra Asphodelus, idet denne sidste har bladløse blomsterstængler.
Vækstkrav: Kejserlys forlanger sol og trives bedst i veldrænet jord; men den kan også vokse sig ganske pæn i lerjord og klarer sig på endda ret fugtig surbund. Den bør vinterdækkes med gran, men er egentlig ikke særlig frostfølsom. Den ses ikke så ofte i haven, men er en prægtig plante, der især egner sig ved terrassen og i stenbedet.
Formering: Kejserlys kan formeres ved frø, som sås om efteråret umiddelbart efter modningen, eller man kan dele rodstokkene om foråret. Det varer i reglen tre år, før der kommer blomst i frøplanterne.
Andre arter:
Asphodeline balansae stammer fra Sicilien og er som regel kun to-årig. Den har blågrønne, græslignende blade, der bliver omkring 25 cm lange. Blomsterstanden er en tæt klase i enden af en 40-60 cm høj stænget. Blomsterne er hvide med grønne midtribber. Bør vinterdækkes.
Asphodeline liburnica fra det østlige Middelhavsområde har meterhøje stængler med gule blomster. Bladene er trekantede og føles ru i randen. Vinterdækkes.
Asphodeline taurica fra Grækenland bliver 50-60 cm høj og har hvide blomster i tætte klaser. Vinterdækkes.