Logo

Drypvanding

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Drypvanding

Drypvanding er et vandingssystem, der oprindelig blev udviklet med henblik på agurke- og tomatkulturer i vækst­hus, men er nu udvidet til også at omfatte væksthusdyrkningen af potte­planter.

Der er en række fordele ved drypvan­dingen; bl.a. er den vandbesparende, og den ødelægger ikke jordstrukturen, fordi vandet kun falder dråbevis. Her­ved undgår man, at jorden sammen­trykkes, så at planterødderne ikke får tilstrækkelig luft. Systemet er let at automatisere, hvorfor der ikke opstår problemer i weekend'er og ferier, hvor det ellers kan være svært at få planter­ne passet.

Nogle ulemper har systemet dog også. Det er dyrt at installere, og der kan være problemer med tilstopning af drypslangerne med kalk eller urenhe­der, så at vandet standser og planter­ne dermed ikke får tilført vand. Systemet er opfundet i Danmark og har bredt sig til hele verden. Princippet bygger på, at vandet ledes gennem slanger med stadig mindre tværsnit, hvorved det bremses så kraftigt, at det kommer dråbevis ud af de sidste slan­ger, der har et meget lille tværsnit. På denne måde kan der vandes lige så mange planter, som der er drypslan­ger. Den vigtigste del af et drypvan­dingsanlæg består i en få mm tyk trykformindskelsesslange, som forbin­der vandledningen med fordelingsslan­gen til drypslangerne. Længden af trykformindskelsesslangen afhænger af antallet af drypsteder og beregnes såle­des, at trykket i fordelingsslangen altid er 2 m vandsøjle (= 0,2 atmosfærer). Herved sikres, at alle drypsteder giver 15 cm³ vand pr. minut. Hver drypslan­ge er forsynet med en klemme, så at den kan fastholdes til potten.

 

Drypvanding kan også bruges til van­ding af større flader, hvorpå der står flere planter, end der er drypsteder. Drypvandingen fungerer her som en slags undervanding. Plantebordet eller fladen dækkes med et lag sand, hvorpå planterne står. Under fladen lægges fordelingsslangen, hvorfra drypslan­gerne føres op i sandbedet, således at vandet fordeles over hele arealet. Det giver en meget ensartet vandfordeling over arealet. Hvor vandet er meget hårdt og kalkholdigt og hvor man tilfø­rer næring med vandingsvandet, tilstoppes drypslangerne let. De må da renses ved hjælp af en opløsning af 1-5 promille salpetersyre (1-5 g pr. liter vand). Enten må man gennemskylle

drypslangerne med opløsningen, eller slangerne kan lægges ned i den. Plan­ter og jord må naturligvis ikke komme i berøring med rensemidlet.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (15 stemmer)
Siden er blevet set 8.697 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her