Slægtsnavnet Amaranthus er afledt af det græske navn amaranthis, der betyder uvisnelig og hentyder til, at blomsterne beholder deres farve længe, selv når de er tørrede. Der findes ca. 50 arter, hvor de fleste er ukrudtsplanter, der vokser i store dele af de tropiske og subtropiske områder.
Alle amarant-arterne blomstrer længe, men Rævehale-amarant (Amaranthus caudatus) er nok den art, der blomstrer længst.
Nogle arter og varieteter dyrkes på grund af de dekorative blomster, andre på grund af de livligt farvede blade.
Rævehale-amarant (Amaranthus eaudatus) har lange, hængende blomsterstande. Planten er 60-90 cm høj med en mængde blomster, der enten er hunblomster eller hanblomster. De er samlet i lange, slanke, overhængende stande. Blomsterfarven er amarantrød.
Top-amarant (Amaranthus paniculatus) er en kraftig, grenet plante med oprette, purpurrøde toppe.
Der findes flere varieteter, bl.a. cruentus med blodrøde blomster.
Papegøje-amarant (Amaranthus tricolor) er sædvanligvis lavere i væksten, og den dyrkes fortrinsvis på grund af de livligt farvede blade, der kan være gule, grønne eller røde. Planten er mere ømtålelig og bør derfor anvendes som potteplante i hus.
Vækstkrav: Frøet sås i april i hus, prikles og udplantes i begyndelsen af juni. Arten Amaranthus caudatus kan også sås direkte på friland i begyndelsen af maj og udtyndes til 35 cm's afstand mellem planterne. Planterne bør vokse på et solrigt, lunt sted, og jorden skal være kalkrig, ikke alt for næringsrig.
--