Engkarse (Cardamine pratensis) findes vildtvoksende på fugtige enge over hele landet. Den er i slægt med vandkarse, skovkarse og rosetkarse.
Blandt de korsblomstrede findes en slægt, hvis frugtskulper åbner sig ved elastisk tilbagerullende klapper. På dansk kaldes slægten derfor springklap, og engkarse hører til denne gruppe. I naturen vokser engkarse på fugtige enge i fuld sol eller halvskygge. Det er en 20-40 cm høj plante med en trind, ugrenet stængel. Bladene er fjersnitdelte med runde afsnit på de nederste blade og linjeformede afsnit på bladene højere op ad stænglen. Blomsterne er 1 cm store, lilla og har gule støvknapper.
Vækstkrav: Som engplante kan engkarse kun trives i haven, hvis der er tilstrækkelig fugtighed til stede. Jorden skal være muldrig. Den trives i såvel fuld sol som let skygge.
Pleje: Engkarse formeres ved frøudsæd eller ved deling af ældre planter. Som vildstaude kræver den ingen form for pasning, og den sørger selv for at brede sig, hvor forholdene tiltaler den.
Engkarse er glimrende i havens blomstereng, blot jorden er tilpas fugtig.
Andre arter: Tandrod (Cardamine bulbifera) er en nær slægtning, som findes vildtvoksende hos os, hyppigst i det østlige Sønderjylland. Den bliver 50 cm høj og har en vandret jordstængel , der er beklædt med tykke, hvide bladskæl. Bladene er fjersnitdelte med ærtstore, sorte yngleknopper i bladhjørnerne. Blomsterne er lyst rødlilla. En skovbundsplante i skyggefulde skove.
Kløverkarse (Cardamine trifolia) har brede, tredelte, kile formede blade. De hvide eller lyserøde blomster kommer frem i maj-juni. Den kan dyrkes i stenbede.