Logo

Barkbille, typograf - Scolytidae

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Barkbille, typograf - Scolytidae
Sco'lytidae, Barkbiller er små brune eller sorte biller, den voksne er ca. 5 mm lang, som nok er bedst kendt for deres karakteristiske gangsystemer un­der barken på eller sjældnere i selve veddet af træer. Både de voksne indivi­der og larverne er i stand til at gnave i det hårde materiale, den voksne bille godt hjulpet af sit nedadbøjede, be­skyttede hoved og sine korte ben. Hunnen gnaver en lodret gang, hvori den med mellemrum lægger et æg. Heraf klækkes de blege og lemmeløse larver, som gnaver vinkelret ud fra den oprindelige modergang. De herved op­ståede gangsystemer ses som regel kun under barken på i forvejen svækkede træer og oftest på nåletræer. Sunde træer tager sjældent skade af billernes gnav, hvis de er i god vækst. Drejer det sig om mindre dele af et træ, kan denne del afskæres og brændes.

 

Barkbiller efter stormfald

Stormfald giver øget risiko for angreb af barkbiller på stående træer. Størst frygt gælder ’typografen’ (Ips typographus), der kan opformeres i det stormfældede træ. Får vi en varm og tør sommer, kan det føre til massive angreb og stor skade på stående rødgraner. Det gælder særligt svækkede træer i nyeksponerede rande som dem, der er opstået omkring stormfaldshuller.

Typograf-billen angriber normalt kun svækkede træer, men når tætheden af biller bliver tilstrækkeligt stor, vil selv friske træer kunne angribes og overvindes. Kun træer med frisk og relativt ubeskadiget bark angribes - og hovedsageligt rødgran.

 


Typografens ankomst afsløres af barksmuld og små huller på 2-3 mm.

De voksne biller sværmer første gang på den første dag, hvor lufttemperaturen når op på ca. 18-20°C - dvs. gerne i løbet af maj.

 


2 hunner i færd med at gnave de karakteristiske modergange - i gruber i gangenes sider placeres æg som vist i de forstørrede udsnit i det nedre hjørne til højre.

Billerne gnaver karakteristiske gange i barken og vækstlaget under barken. Hannen laver et parringskammer i barken. Herfra gnaver 2-3 hunner hver en gang på 6-15 cm i træets længderetning. Der er set gange med en længde på op til en halv meter. I disse modergange lægges op til 90 æg og ud fra modergangene stråler de knap 5 cm lange larvegange. 

 

 
Gangsystemerne ses på indersiden af granens bark i træets længderetning. Tegningen stammer fra hæftet ’Skov-info nr. 3 om barkbiller i nåletræ’ – hæftet kan købes for 25 kr på foreningens kontor.

Udviklingen fra æg til larve og videre til den voksne bille tager 6-8 uger. Derfor anbefales normalt, at angrebne træer fjernes før den første juli.

 

Fangtræ og feromoner
Barkbillerne styrer deres fælles angreb på træerne via duftstoffer – ’feromoner’ – der lokker andre barkbiller til. Dette udnyttes via syntetiske feromoner i fælder og på fangtræ. Fælderne har vist sig mindre egnede til reduktion af barkbille-bestanden end fangtræ, men fælderne kan være et nyttigt redskab til måling af barkbillebestandens udvikling.

 


Feromonfælder, som Skovdyrerforeningen Vestjylland har haft opstillet på en stormfaldsramt ejendom ved Holstebro. Formålet var at følge udviklingen i barkbillernes antal og sværmningstidspunkter.

Fangtræ kan være udvalgte stående randtræer eller træstakke, der forsynes med en feromonpose. Formålet er at samle barkbillerne på disse træer eller skovede effekter, der så kan fjernes fra skoven før næste sværmning. Det er vigtigt, at fangtræ fjernes i tide, da metoden ellers kan gøre ondt værre.

Det er vigtigt at opbevaring og anvendelse af feromon foregår korrekt, og at fangtræ placeres, så de tager højde for bl.a. vindforhold. Kontakt derfor Skovdyrkerne for nærmere rådgivning og eventuelt køb af feromonpræparater.

 

Barkbiller i rødgran

Efter stormen står mange nåletræsrande eksponeret fra vest. Det betyder at træerne svækkes af vind og lys.

Sådanne svækkede vestrande i rødgran er stærkt udsatte for at blive angrebet af barkbillen, 'typografen'.

 

Den gnaver sig ind under barken, laver et karakteristisk gangsystem, her lægger den voksne bille æg. Disse udvikler sig til små larver, der gnaver sig vinkelret ud fra modergangen.

Typograf-billen er sort eller brun og ca. 5 mm lang. Den ses let i gangsystemerne under barken.

Billen er den mest frygtede barkbille, da den opformeres kraftigt i svækkede træer, derefter kan den store population af nye biller ikke nøjes med svækkede træer. De går derfor til angreb på friske træer. Resultatet er at træerne dræbes og bliver værdiløse, samt at ellers friske træer også angribes og dør.

 

Det er vigtigt at bekæmpe barkbillen og standse angrebet.

Bekæmpelse foregår efter flere metoder. Vi har erfaring for at følgende metode er effektiv.

I vestranden udvælges levende træer med en indbyrdes afstand på ca. 20 m. De mærkes med bånd eller farve, så træerne kan genfindes. På hvert træ placeres en lille pose med feromon (duftstof, som lokker billerne til træet). Det resulterer i at billerne flyver til dette træ, angriber det og nabotræerne i det omfang der ikke er plads på det mærkede træ.

Billerne er nu 'fanget' på de mærkede træer. Det kan ses på barker, der er gennemhullet af det hul, som billen har gnavet for at komme ind under barken. Hullet har en diameter på ca. 2-3 mm. Der ses 'rødbrunt smuldynger' på barken. Ca. 1. juli forlader 2. generation træerne og flyver ud for at angribe nye træer.

Næste trin er at de angrebne træer fældes og transporteres bort fra skoven, oparbejdes på savværk eller afbarkes.

Fældning og borttransport skal ske mellem 15. juni og 1. juli.

Bliver træerne ikke fældet og borttransporteret øger denne metode risikoen for opformering af billen.

Feromonposer købes af Skovdyrkerforeningen. Prisen for en pakning med 10 poser er 980,00 kr + moms.

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (12 stemmer)
Siden er blevet set 10.268 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
517427-04-2016 15:24:14
168524-05-2013 21:28:17 Asger Funder Markussen
Jeg har følgende spørgsmål:
Jeg er ved at skære noget træ op til brænde og har opdaget nogle biller, som jeg tror er barkbiller. De laver huller (1-2 mm) i barken, skubber barksmuld ud i små kegler og der er mange!
Er de farlige? -skal de bekæmpes? Hvad skal jeg gøre, for at de ikke æder mit hus - eller naboens??
168622-06-2010 11:28:33 Ruth Sørensen
Meget nyttig information med gode illustrationer

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her