Hybrid mellem P.fraxinifolia og den kinesiske P. stenoptera, frembragt første gang i Arnold Arboretet i USA i 1880. Plantet i Europa i botaniske samlinger og enkelte parker; i England indtil nu 25 m høj. I Danmark kun i enkelte samlinger. Rodskydende.
Bladene er sammensat af 5-25 småblade, og stilken har smalle vinger (efter P. stenoptera, der har kraftigt vinget bladstilk).
Blomstringen; hanraklerne tykke og tætte, ca. 8 cm lange; slankere og op til dobbelt så lange hunrakler.
De frugtbærende rakler som hos P. fraxinifolia, men den enkelte frugt har en lidt mindre og mere afrundet vinge.