Planter er under naturlige betingelser helt afhængige af sollysets energistrøm, og deres reaktion på årstidernes skiften er afhængig af temperaturen og længden af dag og nat. I erhvervsgartneri udnytter man dette forhold, så man kan producere ellers årstidskarakteristiske blomster over længere perioder. Når man tænker på mere eller mindre permanente installationer for have belysning, er det naturligvis ikke for at ændre planternes livsrytme; men hvis man brænder kraftigt lys hele natten, kan fx en blomstring forskydes eller udeblive.
En havebelysning kan normalt tjene to formål, nemlig at belyse et gangareal eller en trappe op til hoveddøren samt at belyse blomster og buske for at give disse en kunstig dekorativ virkning uden for dagtimerne. Har man store rudearealer i stuen, kan elektrisk lys inde give ubehagelige spejlinger i glasset, ligesom man kan få den følelse, at det er for let at kigge ind. I stedet for at trække gardinerne for kan man punktvis oplyse en del af terrassebelægningen og nogle buske lidt længere væk, så at rudeglasset bliver »gennemsigtigt« og havens stemning og dybde fornemmes. Man kan også med lys fra huset oplyse hele haven ud til dens begrænsninger, men det giver det samme billede som om dagen, om end grimt og spøgelsesagtigt, fordi alle skygger vender bort fra huset. En fordel er det, at lamperne i sig selv er dekorative både ved dag og nat; det er ikke deres lys på planter eller belægninger, man ønsker, men blot armaturernes lyspunkter ude i mørket.
Til belysning af havegange, indkørsler, p-pladser og beplantninger anvendes lamper med retningsbestemt armatur. Kun de belyste genstande, men ikke lamperne, kan ses i mørket.
Lamper på jordspyd og med fritliggende gummikabel kan flyttes efter årstidens blomstrende planter. Lampen bør have en dekorativ og diskret form, da den er stærkt synlig om dagen.
Både store og små havelamper kan virke som en smuk haveskulptur i alle døgnets timer.
Man undgår jordkabler eller løse ledninger, hvis havelampeme anbringes på husmuren eller havens plankeværk.
Belysningsarmaturer: En lampe på muren ved siden af hoveddøren kan klare problemerne med at finde såvel nøglehul som trappetrin, men dens lys er ikke meget værd som dekoration i haven. Oftest sidder den så højt og dens armatur er så fremtrædende, at man kun ser lampen uden at kunne drage fordel af lysvirkningen. Den samme fejl har mange såkaldte parklamper; når de er tændt, ser man kun armaturerne, og haveanlæggets form opløses. Andre lamper har et tæt, uigennemsigtigt armatur, som kaster lyset ret snævert nedad. De belyser belægninger og planter og giver haven form og dybde. Den øvrige have virker mørkere, men også mere spændende. Lamper med tætte armaturer findes fortrinsvis i lave, flytbare typer, men der er dog også nogle med master til lidt højere og bredere lys. Blandt de lave, flytbare lamper har mange delvis gennemskinnelige, farvede kupler og skærme. Her må man gøre sig klart, at øjnene mere ser lampen end dens lys og de eventuelle belyste planter. De små flytbare lamper på almindelig lysnetspænding leveres med ret lange gummikabler, som ikke er beregnet til nedgravning. De bør føres på godkendte udendørs stikkontakter eller til lukkede vandtætte dåser, og man må påse, at forskrifter for sådanne installationer overholdes, ellers kan der ske alvorlige ulykker. Der findes i handelen havelamper til 24 volt, og med en installatørs hjælp kan en sådan løsning blive helt ufarlig.
Led belysning til alle swimmingpools. Led lampen kan sættes ind i eksisterende swimmingpool lampehuse (PAR56) og den eksisterende transformer anvendes. LED lampen har indbygget 16 forskellige programmer lige fra "Disco" lys til fest og farver til beroligende terapibelysning over til fast lys. Skift funktion enten vis kontakt eller med den medfølgende fjernbetjening som rækker op til .
--