Logo

Heliotrop - Heliotropium arborescens

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Heliotrop - Heliotropium arborescens

Slægtsnavnet kommer af det græske heliotropion, en plante, hvis blomst drejer sig efter Solen, idet helios bety­der sol og trope betyder vending. Planten er en halvbusk fra Peru og Ecuador med kortstilkede, æglancet­formede, noget rynkede blade og en bred, ret tæt blomsterstand. Blomster­ne er regelmæssige og dufter af vanille; farven er oftest mørkt violetblå, men der findes også lysere blå og næsten hvide arter.

 

Heliotrop (Heliotropium arborescens) har store, velduftende blomsterstande.

 

Vækstkrav: I fuld sol dufter blomster­ne stærkest, og planten trives bedst i en let, men næringsrig og varm jord. Løvbladene tåler dog ikke konstant stærkt sollys; så visner de.

 

Pleje: Planten formeres let ved frø, der sås i hus i marts. Planterne prikles, pottes og udplantes i slutningen af maj. Pas på ikke at ødelægge potteklumpen, da rødderne er meget ømfindtlige. Heliotrop formeres også ved stiklin­ger. I august tages stiklingerne af de bedste og smukkest blomstrende plan­ter. Stiklingerne stikkes i kasser i sand­blandet jord og overvintres i hus ved ca. 10°C indtil begyndelsen af februar, hvor de stilles lyst og varmere. Af disse planter tages et nyt hold stiklinger, der i maj udplantes på friland. De gamle planter, der har vokset på friland om sommeren, kan også pottes og overvintres og derefter om foråret formeres videre ved stikning. For at opnå en tilstrækkelig busket vækst knibes top­pen af 8-14 dage før ompotning. Plan­terne bør først flyttes på friland efter afhærdning. Hvis planterne sidst på sommeren opgraves forsigtigt med en god rodklump, kan de på ny pottes og overvintres i et lyst kældervindue, i vinterhave eller koldhus. Jorden må ikke tørre helt ud, og planten tåler ikke temperaturer under 8°C.

 

Anvendelse: I altankasser og baljer sammen med andre udplantningsplanter som tøffelblomst og pelargonie. Planten er også anvendelig foran i stauderabatter eller sammen med sommerblomster i blomsterbede. Ældre planter kan anvendes som baljeplanter, der hvert år flyttes ud i det fri, på terrassen eller i atriumgården.

 

Sorter: 'Marine', mørkviolet, 35 cm.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (52 stemmer)
Siden er blevet set 12.575 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1225309-06-2018 11:46:49 Søs
Der står ikke noget som helst om man skal knibe blomsten af når den bliver brun ? Og er det hele klasen ? Der står at den skal have fuld sol og dog kan bladene ikke tåle det ? Vh. Søs
112522-06-2014 20:54:31 Lisa Astrup
dejlig plante for dem der kan lide blomster med duft - jeg er vild med den.
112609-05-2013 11:50:38 Monica Naja Nicolajsen
Obs: planten er ekstremt giftig for hunde IF flere dyrlæger.
112707-07-2010 11:38:15 Mogens Højmark
OBS: Hvis du eller dine nærmeste lider af allergi (pollen), er Heliotrop en skrap sag. Jeg er kun let angrebet af allergi, men med bare en plante ed 3 blomsterstande bag i en st.car, nyste jeg alle 35 km. hjem. Bladene gav mig forbrændinger som af brændenælder. Nu er planten plantet i god afstand af terassen.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her