Biodynamisk dyrkning

Biodynamisk dyrkning bygger på nogle teorier, som oprindelig blev fremsat af østrigeren Rudolf Steiner (1861-1925), grundlæggeren af den antroposofiske livsanskuelse.

Ordet biodynamik er sammensat af græsk bios = liv og dynamis = kraft og betyder altså livskraft eller snarere udnyttelse af livskræfter. Grundsynspunktet er det, at planterne skal dyrkes så naturligt som muligt. Dette kan bl.a. gøres ved kun at bruge naturgødninger, staldgødning og kom­post, og bandlyse kunstgødninger samt kemikalier til sygdomskontrol. Des­uden skal man bevidst udnytte natur­kræfter for at styrke livskraften. De naturkræfter, som i særlig grad skal udnyttes, er Månens og visse plane­ters. Når himmellegemerne er på bestemte pladser på himmelhvælvingen og de står i det rigtige forhold til hinanden, har de en særlig fælles kraft. Ved at »berige« staldgødning, ajle og kompost med ganske små mængder podepræparater forøges både den næringsmæssige værdi, og der tilføres en evne til at hæmme sygdomme og ska­dedyr. Podepræparaterne fremstilles af bl.a. røllike, brændenælde og kamille. Det er planter, som fra meget gammel tid har været brugt i medicinen. Disse planter menes at have en særlig, ret bestemt »æterisk« kraft, som overføres til gødningen og derfra videre til plan­terne og dyrene.

Til bekæmpelse af sygdomme og ska­dedyr benyttes et par præparater, som sprøjtes ud over afgrøderne. Det ene præparat fås ved oprøring af »beriget« staldgødning i vand og sprøjtes ud lige før såningen. Det andet præparat er fremstillet af kisel og sprøjtes ud på de grønne planter. Præparaterne menes ved hjælp af kosmiske stråler fra uni­verset at virke som forstærkere eller formidlere af æteriske kræfter. Indsamlingen af urterne, berigelsen af staldgødningen og udsprøjtningen af præparaterne må foregå på de tids­punkter, hvor himmellegemerne står i den gunstigst mulige position på him­melen.

Der har i flere lande, bl.a. her i Danmark, været afholdt forsøg for at sammenligne den biodynamiske dyrk­ning med den traditionelle. Det har ikke været muligt at finde fordele ved brugen af biodynamiske metoder. I de fleste tilfælde har de traditionelle me­toder med anvendelse af almindelig markbrug, kunstgødninger og syg­domsbekæmpelse vist sig langt over­legne.

De traditionelle metoders overlegen­hed skyldes flere forhold. Planterne optager deres næringsstoffer gennem rødderne. Næringsstofferne findes op­løst i jordvandet, og planterne kan kun optage dem i ganske bestemte former. Således optages kvælstof ikke som am­monium, men kun som nitrat i form af nitrat-ioner.

I kunstgødningerne findes næringsstof­ferne som letopløselige salte. Disse salte opløses af vandet i jorden og kan optages direkte gennem planternes fi­ne sugerødder. Dog skal ammoniak og urinstof først omdannes til nitrat af jordens mikroorganismer, før de kan optages.

Tilføres næringsstofferne derimod i or­ganisk form som staldgødning eller kompost, findes de ved udbringningen i ret sammensatte forbindelser. Disse skal først omdannes af jordens bakte­rier og svampe til optagelige nitrater. Staldgødning og kompost virker derfor langsomt. Af økonomiske grunde er kunstgødningerne at foretrække.

Skal der til en afgrøde på et givet areal bruges bl.a. 75 kg kvælstof, vil det kræ­ve spredning af ca. 500 kg kunstgød­ning. Foruden kvælstoffet udbringes en række andre stoffer. Med en gød­ningsspreder går arbejdet dog hurtigt. Vil man give den samme mængde plan­tenæring i form af staldgødning, skal man udbringe ca. 22.000 kg eller ca. 44 gange så meget. Det er dyrt i både transport og udspredning.

Man ved nøjagtigt, hvad der er af plantenæringsstoffer i kunstgødninger­ne. Man har en ide om, hvad der er af værdi i staldgødning, men kender sjæl­dent det virkelige indhold. Hvor meget af gødningen er dyrenes efterladenska­ber, og hvor meget er strøelse? Kunstgødningerne er uden smittekim og uden ukrudtsfrø. I staldgødning kan der være mange kim, som kan smitte både dyr, mennesker og planter. Og især kompost er ofte rig på smitstof af plantesygdomme.

Med større og større marker med den samme afgrøde (monokultur) er der stor risiko for, at sygdomme og skade­dyr hurtigt spreder sig. Der er alle muligheder for epidemier. Bruges der kemikalier til bekæmpelse, kan et an­greb bringes under kontrol i starten. Det tager ikke lang tid at sprøjte et stort areal, og det kan gentages ofte. Frygten for forgiftning ved brugen af de kemiske midler skyldes overdreven brug af disse eller manglende viden om giftstoffernes senere nedbrydning; men biologisk bekæmpelse er vanske­lig at foretage, når det drejer sig om stordrift; i en lille have må den der­imod oftest foretrækkes.

Biodynamisk dyrkning er ikke ensbe­tydende med giftfri dyrkning alene, men er sat i forbindelse med hidtil ikke beviste teorier om sammenhængen mellem livskræfterne og kosmos.

Jysk Biodynamisk Sammenslutning

Økologimærker

Det røde Ø - Det danske statskontrollerede økologimærke.

EU's økologimærke - Fødevarer mærket med EU's mærke kan, efter forarbejdning, kontrol og pakning i Danmark, også mærkes med det røde Ø-mærke.

Krav - svensk økologimærke

KRAV er en organisation, der er bemyndiget af den svenske stat til at kontrollere og certificere økologisk produktion. Mærket ses især på madvarer. Skal som minimum opfylde EU's regler om økologisk landbrug.

EKO - hollandsk økologimærke

Uddeles af den hollandske organisation "Skal". Skal er et privat firma, der er bemyndiget til at certificere økologiske varer. Kravet er  som minimum, at varerne overholder EU's regler for økologisk landbrugsproduktion.

Debio - norsk økologimærke

Administreres af en privat organisation "Debio". Debio er af de norske landbrugsmyndigheder udpeget som udøvende kontrolinstans for økologisk produktion i Norge. Varerne skal overholde EU's regler om økologisk produktion. 

Soil Association - engelsk økologimærke

Mærket er de engelske økologiske landsmænds økologimærke og administreres af den private organisation Soil Association, som er Englands førende organisation for certificering af økologiske varer og bedrifter. Varerne skal overholde EU's regler om økologisk produktion og kontrol.

Demeter-mærket - Foreningen for Biodynamisk Jordbrug er en dansk forening med deres eget mærke for biodynamisk jordbrug.

AB-Agriculture Biologique - fransk økologimærke

AB-logoet er et nationalt logo for økologiske produkter og ejes af den franske stat. Økologiske produkter kan få mærket, hvis de er produceret eller pakket i EU.

--