Kvik har oprette strå med linjeformede blade og smalle aks med toradede, flerblomstrede, flade småaks med lancetformede yderavner. Den får meterlange underjordiske udløbere og er et besværligt ukrudt i græsmarker og haver. Flere af slægtens arter danner indbyrdes krydsninger, der kun vanskeligt lader sig adskille fra hinanden; p.gr. af kviks nære slægtskab med hvede udføres der forskellige steder i verden krydsningsforsøg mellem disse plantearter, idet man bl.a. arbejder på at overføre kvikgræssernes hårdførhed til hveden. Hvor kvik forekommer i græsmarker, kan den være årsag til kraftige angreb af den skadelige sadelgalmyg, der lægger sine æg på kvikplantens øverste blade.
Vækstkrav: Kvik er en af vore almindeligste ukrudtsplanter og forekommer på næsten al slags jord, dog ikke næringsfattig. Den kan hurtigt blive besværlig på lune græsarealer; her breder den sig stærkt ved hjælp af underjordiske udløbere og ved frø.
Arter:
Almindelig kvik (Agropyron repens) er flerårig med stærkt grenede, vandrette jordstængler og spredte, 30-100 cm høje strå, der ender i et smalt aks med tætsiddende, 3-6-blomstrede småaks. Yderavnerne er spidse, inderavnerne butte eller spidse. Bladene er linjeformede, -flade og har ofte lange hår. Blomstringen foregår i juni-juli, men der udvikles sjældent frugt. Almindelig kvik kaldes undertiden for senegræs p.gr. af de lange, vidtkrybende udløbere, hvoraf hvert eneste stykke kan vokse op til en ny plante. Den findes oprindelig som vildtvoksende ved strande, især hvor strandbredden er næringsrig p.gr. af opskyllet tang.
Hundekvik (Agropyron caninum) er ligeledes en flerårig græs sort med tueformet samlede, 50-100 cm høje strå. Planten er mørkt matgrøn med karakteristisk slappe blade og et noget nikkende aks med tætsiddende, langstakkede småaks. Den trives bedst på en skyggefuld plads i frodig skovbund og er almindelig i de frugtbare egne af landet.
Strandkvik (Agropyron junceum) er flerårig med vidtkrybende jordstængler og opstigende, 20-45 cm høje strå. Planten er blågrå med linjeformede blade, der på oversiden er blødt fløjlshårede og noget sammenrullede. Akset er til sidst nikkende og har ret store småaks, der sidder langt fra hinanden. Det er meget skørt, og de modne småaks med tilhørende stængeldele føres nemt omkring med vinden eller vandet, hvorved frøene spredes. Strandkvik kaldes også siv kvik og vokser almindeligvis på sandstranden ved vore kyster.
Kvikgræs, der er meget udbredt i Danmark, er ofte et besværligt ukrudt p.gr. af de stærkt grenede, vandrette jordstængler.
--