Vand

Vand er en kemisk forbindelse, som består af 2 dele brint og 1 del ilt (H2O). I naturen findes vand i tre former, afhængigt af temperatur og atmosfæ­risk tryk: ved 750 mm lufttryk optræ­der det under 0°C som fast is, mellem 0° og 100°C som flydende vand og over 100°C som luftformig vanddamp.

Vand er uundværligt for enhver form for plantevækst. Fra jorden trænger vand ind gennem planternes fine rod­hår ved en kombination af rod tryk og sugning fra cellerne i den øvrige del af planten.

En væsentlig del af planten består af vand, der dels sørger for, at plantecel­ler og plantevæv er saftspændt, dels sørger for transporten opad af opløste næringsstoffer fra jorden og dels for transporten nedad af de dannede stof­fer af oplagsnæring, især sukkerstoffer, som senere benyttes til plantens videre udvikling, til dannelse af frugt og frø og til opbevaring i rodknolde eller lignende til brug for plantens udvikling i den følgende vækstsæson. Endelig indgår vandmolekylerne som en del af mange af plantens byggestoffer, enzy­mer og hormoner. Mange planter inde­holder særlige cellevæv, som kan opbe­vare store vandmængder til brug i vandfattige perioder (tørketid, frost­vinter).

I naturen indgår vand i et særligt kredsløb. Vandet fordamper fra jord og planter, søer, vandløb og have. I luften afkøles de opstigende vanddam­pe og falder ned som nedbør (regn, tåge, sne og hagl). I de forskellige klimazoner findes planter, der er egnet til at klare sig med de naturligt fore­kommende nedbørsmængder; men ved plantedyrkning må haveejeren, gartne­ren, landmanden og skovdyrkeren ofte træde til med tilskud til den naturlige nedbør eller med kulturforanstaltnin­ger, som regulerer eller dæmper for­dampningen fra jord og planter.

Vand på Jorden

Ca. 70% af Jordens overflade er dækket af vand. Hovedparten af vandet findes i oceanerne (97%), ca. 2% findes i fast form (is), mens mindre end 1% findes som grundvand under Jordens overflade. Resten findes som overfladevand i floder, vandløb og søer, og som vanddamp i atmosfæren. Vand kredser fra oceanerne til atmosfæren og videre ind over land, hvor det falder som nedbør. Herfra strømmer det tilbage til oceanerne enten via vandløb eller som grundvand. Vandets kredsløb drives af den energi, som Solen tilfører Jorden.

I nogle lande, f.eks. Danmark, er det næsten udelukkende grundvand, som udnyttes til f.eks. drikkevand, mens man i andre lande benytter overfladevand. Grundvand er dannet af nedbør, som faldt for år tilbage. Alderen på grundvand fra dybtliggende jordlag kan således være hundreder eller tusinder år, mens grundvand i jordlag tæt på overfladen kun er få år gammelt. Det meste grundvand ender naturligt med at blive til overfladevand. Hvis man pumper grundvand op til brug som drikkevand, vil der derfor være mindre vand, der strømmer til vandløbene.

Se også artiklerne Nedbør, Vanding, Vandingsredskaber, Vandkultur og Vejrforhold.