Sandvåner er små lavtvoksende, en- eller flerårige urter med talrige opstigende, 5-25 cm lange, opefter gaffeldelte stængler, der som de små ægformede, spidse og siddende blade er grågrønne af små hår. Blomsterne er for de fleste arters vedkommende hvide, med ægformede bægerblade, der er længere end kronbladene. De fremkommer i juni og blomstrer til begyndelsen af august. Frugten er en kapsel.
Vækstkrav: Slægten optræder almindeligvis som ukrudt herhjemme, men dyrkes ligeledes som stauder i haven. Planterne ynder en kalkrig jord på f.eks. tørre græs- og stubmarker, men forekommer ligeledes hyppigt på græsklædte bakker eller som naturlig vegetation på den grå klit.
Formering: Sandvåner formeres let ved deling af ældre planter, men kan også sås direkte på voksestedet.
Anvendelse: I haver er sandvåner velegnet på stenbede og tørmure samt i flisefuger. De tåler gangfærdsel og kan også bruges i indkørslen til garage eller carport.
Vildtvoksende arter:
Markarve (Arenaria serpyllifolia) er en lille, 5-20 cm høj, enårig urt med talrige opstigende, gaffeldelte stængler og med små siddende, ægformede blade. Bægerbladene er ligeledes ægformede og længere end de hvide kronblade.
Skovarve (Arenaria trinervia) regnes undertiden til slægten Moehringia, idet den adskiller sig fra Arenaria-slægten ved at have et lille hvidt, olieholdigt vedhæng ved frøet. Planten er vinterenårig med spinkle, opstigende, 10-25 cm lange stængler. Bladene er svagt randhårede, tynde og temmelig store, elliptiske, sjældnere ægformede med 3 tydelige nerver. De små hvide blomster sidder på lange, tynde stilke. Kronbladene er halvt så lange som bægerbladene. Frugten er en kapsel. Den vokser som almindeligt ukrudt i skove og ved gærder eller markskel.
Dyrkede arter:
Arwaria balearica er en tæt, lav, tæppedannende staude, der opnår en højde på 10-20 cm. Bladene er ret små, næsten helt runde og friskgrønne. De hvide blomster fremkommer tæt på planten i midten af april og holder til begyndelsen af august.
Arenaria grandiflora er en staude, der stammer fra det alpinske højland og danner brede tuer med et væld af hvide blomster fra begyndelsen af juni. Bliver smukkest på en sol- og kalkrig vokseplads, f.eks. i stenbede eller på støttemure.
Arenaria purpurescens afviger hovedsagelig fra slægtens øvrige arter ved at have rødlige blomster. Den stammer fra den spanske del af Pyrenæerne, hvor den er vildtvoksende i temmelig store tuer. Bladene er ovalt lancetformede og oftest frodigt grønne. Kræver megen sol under sin udvikling og forsvinder som regel i løbet af ganske kort tid, hvis den plantes i halvskygge.
Sandvåner (Arenaria balearica) er kalkelskende planter, der ofte vokser i tætte puder ved forvitrede kalkstensformationer eller ved murværk.