Logo

Stuescepter - Aphelandra squarrosa 2

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Stuescepter - Aphelandra squarrosa 2

Familie: Acanthaceae - Akantusfamilien.

 

Hjemsted: Brasilien.

 

Vækstform: En stedsegrøn plante, bliver 1/2 til 1 meter høj.

 

Blade: Store, spidst ovale, med gule eller sølvhvide tegninger langs årerne. Sidder korsvis op ad stænglen.

 

Blomster: Gule, samlet i aks, støttet af gule højblade (såkaldte brakteer). Blomstring omkring 6 uger mellem april og august.

 

Anvendelse: En varmhusplante, velegnet til varm vinter­have eller blomstervindue. Knapt så holdbar i almindelig stue.

 

Pasning: Vækstperioden er fra marts til august. I denne tid kræves rigelig vanding og moderat gødskning på fugtig potteklump. Fugtig luft. Hyppige overbrusninger. Halv­skygge, tåler ikke direkte sol. Trives bedst ved 22°C året rundt - under 18°C udvikles ingen blomster, over 24°C bliver bladene buklede og grimme. I hvileperioden knapt så meget vand. Omplantning af ældre planter i marts. Ved afskæring af toppen straks efter afblomstring undgås for lange og ranglede planter. Kan vækstretarderes.

 

Jord: Svær, næringsrig muldjord.

 

Formering: Stiklinger på 30°C undervarme i maj.

 

Problemer: I tør luft ruller bladene sammen.

 

Sorter:

- 'Brockfeld' - stive, strittende blade med cremefar­vede markeringer.

- 'Dania' - lav med flere blomsterstængler, kan overvintre ved lavere temperatur (12-15°C).

- 'Ivo' - har brune bladrande.

- 'Louisae' - kompakt, lav vækstform, røde stængler.

Andre arter:

- aurantiaca - bladene bulede, mørkegrønne med sølvgrå nerver, orangerøde, spidse blomsterstande.

- chamissoniana - grønne blade med hvide punkter, gule blomsterstande.

- flava (syn. fuscopunctata) -let hårede, mørkegrønne blade, tæt, lang, okkergul blomsterstand.

- sinclairana - kompakt vækst, nerver i basrelief, koralrøde blomsterstande.

- tetragona - ovale blade med forhøjede nerver, tæt, firkantet blomsterstand.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.825 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her