Slægten (der tidligere gik under navnene Tunica og Kohlrauschia) omfatter nogle og tyve arter, som overvejende gror vildt i Sydeuropa og Asien. Fjeldnellike er dog den eneste flerårige art, der dyrkes, men tidligere har man haft et par enårige arter i kultur: Petrorhagia olympica og Petrorhagia thessala. Fjeldnellike stammer fra Sydeuropa og Lilleasien. Den har små nåleformede blade på de stærkt forgrenede, høje stængler, der ofte er samlet så tæt, at planten virker som en lille dværgbusk. Blomsterne, som i reglen er lysrosa eller lillarosa, sidder i meget åbne klaser på tynde stilke. De fremkommer i juni-august og er fladt tragtformede med et tæt omsluttende bæger.
Vækstkrav: Fjeldnellike er letdyrkelig i snart sagt enhver veldrænet jord, men udvikler sig bedst og smukkest på mager og tør jord, især hvor den også får megen sol. Den er derfor ikke alene velegnet øverst i stenbedet, men også i lynghaver og hedeanlæg, hvor den kan blomstre frodigt. En jord, der er våd i længere perioder, tåler den ikke.
Formering: Fjeldnellike formeres lettest ved frø, som man sår i kold bænk i marts-april. Frøene spirer i løbet af en halv snes dage, og man prikler småplanterne i potter før udplantningen. Undertiden formerer planten sig ved selvsåning. De fyldte former kan ikke formeres ved frø; planterne må deles eller formeres ved stiklinger, der dog kan være noget vanskelige.
Sorter: Der findes en enkelt hvid form, , Albiflora', samt en tilsvarende fyldt form, 'Pleniflora' , og en meget smuk rød, 'Rosette' , der også er fyldt.
Alpeplanter behøver ikke at dyrkes på en gammeldags stenhøj, men gror udmærket på fladt terræn. Men jorden skal være porøs, så at man undgår stående vand i fugtige perioder, ikke mindst om vinteren. Til gengæld kræver de meget vand i forårstiden.