Fodblad er direkte oversat fra det botaniske navn Podophyllum og hentyder til bladenes lighed med en andefod. Planten har en krybende rodstok, hvorfra de 20-40 cm lange bladstilke skyder frem. Bladene er stærkt indskårne, lysegrønne og ofte med brune pletter. Blomsterne har stærkt bagudbøjede bægerblade og er hvide eller lyserøde med ubehagelig lugt. Hen på sommeren udvikles aflange, store røde, hule bær, der ligner en kæmpeudgave af bærrene hos berberis. I modsætning til den øvrige del af planten er bærrene ikke giftige, men kan spises. De er vitaminrige og let syrlige.
Vækstkrav: Fodblad trives bedst i halvskygge i en fugtig, humusrig jord. Den er hårdfør og kræver ingen vinterdækning udover det naturlige bladfald i skovbunden.
Pleje: Fodblad kan formeres ved frø, som tages fra de modne bærfrugter og udsås om foråret. Planterne kan også formeres ved deling af rodstokkene. Fodblad er en meget stationær plante, som holder sig mange år på samme voksested. I tørre perioder skal den vandes, men ellers kræver den ingen pleje.
Bærrene hos fodblad er store, dekorative og spiselige, mens resten af planten er giftig.
Anvendelse: Fortrinlig »skovbundsplante« under lette buske og træer sammen med bundplanter, der stiller samme krav som fodblad, bl.a. guldnælde, hasselurt, gul lærkespore, bispehue, valmuesøster, vinterglans og vintergrøn. Desværre er den endnu så sjælden, at den kun findes til salg hos få planteskoler.
Arter: Podophyllum hexandrum (tidligere Podophyllum emodi) stammer fra Himalaya. Den er velegnet i stenhaven under større buske. Bladene er 3-5lappede med brune pletter på oversiden. Blomsterne er hvide og frugterne røde.
Podophyllum peltatum hører hjemme i Nordamerika. Den har mørkegrønt løv med brune pletter. Blomsterne er hvide og frugterne gule.
Fodblad (Podophyllum hexandrum) trives bedst i fugtig skovbund.