Fredløs findes i flere former i danske haver, dels som stive rabatstauder , dels som elegante »vildstauder« til skovbunden og dels som en værdifuld bunddækkeplante, der på den rigtige vokse plads nemt kan brede sig næsten som et ukrudt. Fælles for dem alle er den lange blomstringstid og store blomsterrigdom. De er alle nemme at have med at gøre og kræver ingen særlig pleje.
Almindelig fredløs (Lysimachia vulgaris) er en vildstaude, anvendelig i fritidshaver og naturhaver.
Prikbladet fredløs (Lysimachia punctata) er en fordringsløs staude til staudebed og blomstereng.
Hvid fredløs (Lysimachia clethroides) har elegante blomsterstande fra juni til september.
Vækstkrav: Jordbunden skal være velmuldet, porøs og passende fugtig. De trives både i fuld sol og i dyb skygge, men halvskygge under lette træer passer dem bedst. Alle arter er fuldt hårdføre.
Pleje: Alle arterne kan formeres ved deling af ældre planter, ved udløbere eller ved stikning. Den bedste plantetid er det tidlige forår eller efter afblomstringen sidst på sommeren. I meget tørre perioder bør de vandes, men kræver ellers ingen pasning. Nedskæring af den visne top bør foretages i marts-april. De oprette arter er så stive, at opbinding er unødvendig. Anvendelse: Hvid fredløs og lundfredløs er glimrende skovbundsplanter i en lys skovbund. Prikbladet fredløs kan vokse samme sted, men trives også udmærket i et almindeligt staudebed, blot voksepladsen ikke er for solstegt. Endelig er krybende fredløs en fortrinlig bunddækkeplante overalt på fugtig bund, i blomsterengen og på skyggesiden af et stengærde. Desuden er den en fortrinlig altanplante med meget lang blomstring.
Arter: Almindelig fredløs (Lysimachia vulgaris) findes vildtvoksende her i landet i lyse kratskove, i moser og langs søbredder. Det er en 80 cm høj, dunet plante med lancetformede blade og en endestillet top af guldgule blomster med mørkrandede bægerflige. Kan anvendes i fritidshaver og naturhaver.
Hvid fredløs (Lysimachia clethroides) er den fornemste i slægten. Den bliver omkring 1 m høj med smukke, lancetformede blade og en opret klase af rent hvide blomster, i spidsen af klasen en smule bøjet eller overhængende. Den enkelte klase er meget holdbar, og blomstringen varer fra juni til hen i september. Ved hjælp af udløbere breder den sig efterhånden til siderne og danner store dekorative kolonier.
Pengebladet fredløs (Lysimachia nummularia) har krybende, rodslående stængler. Pengebladet fredløs er en ganske lav plante med 10-40 cm lange, krybende stængler med toradede, glatte, kredsrunde blade. Blomsterne fremkommer i bladhjørnerne; de er store og gule og har hjerteformede bægerflige. En glimrende bundplante til fugtig bund, men også velegnet til plante kummer og altankasser, blot den får tilstrækkelig med vand. Den blomstrer hele sommeren.
Prikbladet fredløs (Lysimachia punctata) har meterhøje, stive, oprette stængler med kransstillede, hårede blade og små stande af gule blomster i juli. De sorte prikker på bægerbladene har givet planten både dens danske og botaniske navn (punctata = prikket). En robust plante, som kan anvendes på de samme voksepladser som de øvrige fredløs, men desuden en farverig staude i et blandet staudebed. Den kan plantes sammen med astilbe, kattehale og salvie.
Lundfredløs (Lysimachia nemorum) findes vildtvoksende i muldede skove, især på Fyn og i Østjylland. Den har en svag, opstigende stængel og rodslående udløbere. De gule blomster sidder på tynde blomsterstilke fra bladhjørnerne.