Kattefod har fået sit danske navn, fordi blomsterstanden kan minde om en kattepote. Antennaria er afledt af det latinske antenna = følehorn; hos slægtens hanplanter er fnokkens stråler kølleformet fortykkede i spidsen og kommer derved til at ligne følehorn. dioica kommer af græsk oikos = bolig, mens forstavelsen di- betyder to; kattefod er da også tvebo eller særbo, idet den enkelte plante bærer enten hanblomster eller hunblomster. Kattefod findes vildtvoksende i den danske natur, især i hede-egne og på tørre, sydvendte skråninger. Kurvblomsterne er hvide eller lyserøde og sidder enkelt eller i små halvskærme for enden af 10-20 cm høje, hvidfiltede stængler med lancetformede, tiltrykte blade. Hanplanterne har runde, hunplanterne ovale blomster. Ved grunden har kattefod en roset af spatelformede blade, der er grønne eller lidt gråfiltede på oversiden og hvidfiltede på undersiden. Den kan lufttørres som evighedsblomst, og i Mellemeuropa har man tidligere flettet den i kranse, som man hængte op i husene, fordi man mente, at de ydede beskyttelse mod lynnedslag. Varieteten borealis har noget større blomster, der altid er hvide, ligesom bladene er hvidfiltede på begge sider. 'Rubra' har røde blomster.
Kattefod (Antennaria dioica) er en lille staude til tørre steder i stenbedet.
Vækstkrav: Kattefod skal have fuld sol, gerne på en sydskråning, og kræver tillige en tør, veldrænet jord, hvorfor den først og fremmest er anvendelig i stenbedet eller i et hedelandskab ved sommerhuset. Hvor den trives godt, danner den tætte tæpper.
Formering: Det er muligt at formere kattefod ved frø, som sås i bænk om foråret; men det er ofte lettere at afskære og udplante de udløbere, der som regel dannes i rigelig mængde. Andre arter: Antennaria plantaginifolia stammer fra Nordamerika og bliver 20-30 cm høj. Den har bredere blade og er i det hele taget noget kraftigere end vor hjemlige art. Blomsterne, der dannes i juni-juli, er grønligthvide.