Ordensstjerne - Stapelia

De ca. 100 arter af ordensstjerne kom­mer fortrinsvis fra Sydafrika. Slægts­navnet Stapelia er givet til ære for den hollandske læge Johannes Bodaeus van Stapel (død 1636). van Stapel studerede den sydafrikanske flora og bragte de første Stapelia-planter til Europa.

Stapelia-slægten består af stærkt for­grenede, kødede planter. Blomsterne er stjerneformede - heraf det danske navn - med tegninger i smukke farver, og de fremkommer fra de yngste skud. Blomsternes duft er meget ubehagelig, men tiltrækker ådselfluer, der bestøver dem; det har givet slægten det folkelige navn ådselblomst. Ca. 1 år efter be­støvningen udvikles en bælgfrugt, der ved modenhed springer op i den ene søm, hvorved frøene kommer til syne og kan føres bort med vinden.

Ordensstjerne (Stapelia) bestøves af ådselfluer, som tiltrækkes af blomstens luft.

Pleje: Ordensstjerne ynder en lys pla­cering uden direkte sol. Vandingen skal være moderat, og i kolde og mørke perioder vandes kun meget lidt; hvis der tilføres for meget vand, vil stænglerne let rådne. Det er bedst at dyrke ordensstjerne i lave potter og en lerholdig jordblanding med godt afløb for vandingsvandet. Temperaturen må ikke komme under 10°C.

Formering: Ordensstjerne kan forme­res ved stiklinger og ved frø. Ved stiklingeformering skæres de yngste skud af planten, og efter at snitfladen har tørret nogle timer, stikkes der i en gennemfugtet, sandholdig spagnum­blanding.

Såning sker i en luftig jordblanding, hvorfra vandet let kan løbe bort. De store, flade frø dækkes ganske let med såjorden, hvorefter de spirer i løbet af få dage. Ordensstjerne er en af de planteslægter, som ikke skal have slut­tet luft i formeringsperioden, idet stor luftfugtighed vil give frit spillerum for

svampesygdomme, der kan ødelægge frøplanterne fuldstændig. Frøforme­ring bruges fortrinsvis ved de arter af ordensstjerne, som ikke forgrener sig ret kraftigt.

Stapelia variegata er den ældst kendte art af ordensstjerne. Den blomstrer let i stuen.

Arter:

Stapelia gigantea har firkante­de, lysegrønne stængler, der er 3-4 cm tykke og 15-20 cm høje. Blomsterne er lysegule og besat med tynde røde tvær-

striber; de kan opnå en diameter på 25-35 cm. Blomsterfligene er besat med hvide hår.

Stapelia grandiflora bliver 20-30 cm høj og har tæt hårede stængler. Blom­sterne er ca. 15 cm i diameter og sortpurpur med røde rande og hvide hår.

Stapelia hirsuta har tæt hårede, slanke stængler, der bliver ca. 20 cm høje. Blomsterne hos denne art, der er for­holdsvis almindelig i kultur, er ca. 10 cm i diameter; de er rød-gule med fine røde tværstriber og brunrøde hår.

Stapelia variegata er den art, som har været kendt længst. Den er stærkt· pudedannende med nøgne, 5-10 cm høje stængler, der er grønne til grå­grønne, sjældent rødlige. Den blom­strer let i stue. De flade, stjerneforme­de, gule blomster er besat med mørke­brune, uregelmæssige striber og plet­ter. Blomsterne er 5-9 cm i tværsnit.

Ordensstjernes blomster er dekorative, men har en ubehagelig lugt.