Sisal er en flerårig, stedsegrøn urt med lange, kødede, spidse og rosetstillede blade; den stammer fra Central- og Sydamerika, men dyrkes nu også i Afrika og Asien. Planten dyrkedes oprindelig kun på dårligere jorder i egne med lang tørtid; men dyrkningen flyttes i vore dage mere og mere til god jord og regnrigere egne. Når bladene er udvoksede, skæres de af, og fibrene fjernes, mens bladene endnu er friske. Fibrene udgør ikke mere end ca. 5% af bladets vægt; resterne af bladene strøs ud under sisalplanterne som jorddækning.
Når sisalplanten er blevet omkring 10 år gammel, sætter den blomster. Blomsterne sidder i en meget åben klase på en stilk, som kan blive over 10 m høj. De ca. 4 cm store blomster er grønlighvide. I stedet for at udvikle frø danner sisal bulbiller, som villigt slår rod, når de kommer ned på jorden. Når blomstringen er forbi, dør den gamle plante; men som regel er der inden dannet en del skud fra roddelen. Både rodskud og bul biller bruges til formering.
Blomstrende sisal langs en vej i Afrika.
Anvendelse: Som stueplante egner sisal sig kun for store forhold, idet de grove, spidse blade let kan få en diameter på omkring 2,5 m. Sisal kan stå i haven fra først i juni til sidst i september, men må resten af året stå, hvor temperaturen ikke kommer under 0°C. I vintertiden skal der spares meget på vandet; men planten må ikke tørre helt ud. Vanding og gødskning bør begynde sidst i februar og fortsættes til indflytningen om efteråret.