Peltiphyllum er sammensat af græsk pelte = skjoldformet og phyllon = blad; peltatum betyder faktisk det samme. Skjoldblad, der stammer fra Japan, har en tyk, kødet, vandretliggende rodstok, hvorfra blomsterstænglerne skyder frem om foråret, endnu inden bladene har vist sig. De lyserøde eller hvide blomster fremkommer for enden af den 30-50 cm høje, behårede stængel i en hvælvet, skærmlignende stand. De kraftige bladstængler, som kommer senere, er besat med grove, rødbrune hår og når en højde på 80-100 cm; for enden af dem udvikles de store, skjoldformede blade, der let når en diameter på over 30 cm.
Skjoldblad er en glimrende mosebedsplante og særdeles dekorativ både forår og sommer. Den skal dog helst have god plads omkring sig, idet bladene, der udvikles om sommeren, let bliver noget voldsomme.
Vækstkrav: Skjoldblad trives bedst på fugtig, muldet bund, f.eks. i et mosebed eller ved en søbred, men kan dog også vokse på ret tør jord, blot den får nogen skygge. I en »skovdal« er den således særdeles anvendelig. Den formeres lettest ved deling af rodstokkene om foråret eller efteråret.
Naboer: Engblomme, kabbeleje, kattehale, primula, skumblomst, sølvlys.