Skovmærke har hidtil været kendt under det botaniske slægtsnavn Asperula (latin asper = ru), en hentydning til de ru stængler; men den er nu af botanikerne omdøbt til Galium.
De tørrede blade farves næsten sorte og afgiver da en ejendommelig moskusagtig lugt - heraf det andet danske navn: mysike. Det tredje danske navn, bukkar, er sammensat af bog og arve, altså en arve, som vokser mellem nedfaldne bog.
Skovmærke er en meget velkendt og udbredt, flerårig skovbundsplante med stærkt forgrenet jordstængel og talrige udløbere, der helt gennemvæver jordbunden og medfører store sammenhængende bestande. Den kommer først frem efter anemonernes blomstring. Stænglerne er 10-30 cm høje, oprette og firkantede. De bærer 8-10- tallige kranse af lancetformede blade, der i milde vintre kan være delvis stedsegrønne. De hvide blomster fremkommer i midten af maj, og blomstringen varer til midten af juni; de sidder i en endestillet, topformet eller halvskærm lignende stand bestående af gentagne gange gaffeldelte kvaste. Kronen er tragtformet med dybt firfliget krave. De nødagtige delfrugter er næsten kuglerunde og beklædt med krogformede børster.