Cynanchum kommer af græsk kynos = hund og angko = kvæler og hentyder til plantens giftige egenskaber. Artsnavnet vinceloxicum betyder »den der besejrer gift« og hentyder til artens tidligere anvendelse som modgift. De gamle lægebogsforfattere skrev, at roden bl.a. anvendtes som sved- og urindrivende middel; kogt i rødvin skulle den være virksom mod gulsot. Planten blev også anset for virksom mod pest og dyrebid. Plantegiften findes især i mælkesaften.
Frugter med frø og frøuld af den giftige svalerod (Cynanchum vinceroxicum).
Svalerod findes vildtvoksende på strand volde og ved skovbryn på de danske øer. Blomsten har en fin, bittersød duft, og hele planten er giftig.
Svalerod er en 30-100 cm høj staude med en kort, grenet jordstængel, som har en skarp, bittersød smag og en ubehagelig lugt, omtrent som fra baldrian. Den overjordiske stængel er opret, oftest ugrenet og med modsatte eller tre blade sammen i krans. Bladene er helrandede og hjerteformede; blomsterne er hjulformede, gullighvide og sidder i kvaste i bladhjørnerne. Der er fem sammenvoksede kronblade, som er snoede i knoplejet. Blomsten har en bikrone, der er dannet af vedhæng fra de fem støvveje og er indadhvælvet. De to frugtblade er sammenvoksede i spidsen og danner et femkantet hoved; blomsten har en bittersød duft. Frugten er en spaltefrugt med to bælgkapsler med mange frø og frøuld, der spredes med vinden. Blomstrer i juni-juli. Planten er vildtvoksende på de danske øer, især på strandvolde og i skovbryn.