Trachelium er afledt af græsk trakhelos = hals; navnet hentyder til blomsternes lange, snævre kronrør. Man kender syv arter i slægten, som overvejende findes på Balkan og i Middelhavsområdet. Nogle er høje, opretvoksende stauder, andre ganske lave pudeplanter. I reglen har de små, ovale eller ægformede, takkede blade og små violette blomster, som ofte fremkommer i meget stort antal.
Vækstkrav: Trachelium kræver en let og veldrænet, kalkholdig jord og blomstrer kun tilfredsstillende i fuld sol. De høje former bør skæres tilbage efter afblomstringen, og på friland må der vinterdækkes med grangrene. Trachelium er lettest at dyrke i koldhus eller som stueplante; eventuelt kan man plante dem ud i stenbedet i potter om foråret og tage dem ind igen om efteråret.
Formering: Trachelium formeres ved stiklinger, som skæres og stikkes under glas om foråret, eller ved frø, som bedst udsås under glas i juni-juli. Småplanterne bør knibes, så at de får en kompakt form.
Arter:
Trachelium asperuloides er en ganske lav, pudedannende art med små ovale blade og et væld af stjerneformede, lilla blomster midt på sommeren. Velegnet til koldhus og som stueplante.
Trachelium caeruleum er en op til 70 cm høj, opret staude med små ægfor-
mede, takkede blade og mange små violetblå blomster i august. Kan udplantes i potte om foråret, men bør overvintres under glas. Der findes et par hvide og rosafarvede varieteter. Den kræver porøs, næringsrig jord.
Trachelium rumelianum bliver omkring 25 cm høj og har små spidse, ægformede blade og blålilla blomster i juli-august. Den kan overvintre under dække på friland.