Treblad - Trillium

Samtlige 30 arter kendes på, at de har 3 løvblade; undertiden sælges de dog også under navnet skovlilje. Treblad stammer fra Nordamerika og Asien, hvor de findes fra Japan til Himalaya. De fleste arter har en tyk, kødet rod­stok. På hver af stilkene sidder der tre løvblade under en seksbladet blomst med 6 støvdragere. Blosterbladene sid­der i to kranse, og de tre nederste er i reglen grønne, mens de tre øverste på de dyrkede arter er hvide, røde eller gullige.

I havens »skovbund« er blomstrende treblad (Trillium grandiflorum) og vibeæg (Fritillaria meleagris) velegnede.

Vækstkrav: Treblad er skovbundsplan­ter, som trives bedst i en løs, humusrig, noget fugtig jord i halvskygge, gerne under høje træer eller buske. De finder sig dog også gerne til rette i et staude­bed eller på den skyggede side af stenbedet, og hvor de trives godt, breder de sig gerne frodigt.

Formering: Treblad kan formeres ved frø; men det er ofte en noget langvarig proces, idet frøene først må udsættes for frost og derefter spirer og vokser meget langsomt; ofte går der 5 år, før frøplanterne kommer i blomst. Man kan forkorte tiden med et år ved at lægge frøene i dybfryseren en 14 dages tid inden udsåningen. Kraftige planter kan deles om efteråret; men rodstok­kene bør behandles med forsigtighed.

Den mest dyrkede treblad er Trillium gran­diflorum. Sorten 'Roseum' har lyserøde blomster.

Arter:

Trillium erectum fra Nordameri­ka bliver 30-40 cm høj. Den har smuk­ke, purpurrøde blomster i maj, men desværre tillige en stram og ubehagelig duft.

Trillium grandiflorum fra Nordamerika er den mest dyrkede art. Den bliver omkring 30 cm høj og fremkommer i maj-juni med store, hvide blomster, som bliver svagt lyserøde, før de vis­ner. Der findes en havesort, 'Roseum', med lyserøde blomster og en anden, 'Plenum', med fyldte blomster.

Trillium sessile bliver 20-30 cm høj og har ret små hvide, undertiden rødstri­bede blomster i maj. Af Trillium chlo­ropetalum fra California har man udviklet havesorterne 'Luteum' med gule blomster og 'Rubrum' med røde blom­ster. Der findes et par yderligere arter, som næppe dyrkes.