Tricyrtis er afledt af græsk kyrtis pukkel; navnet henviser til de tre små »pukler«, der sidder forneden på de tre yderste blosterblade og danner små beholdere for nektar. Der findes en halv snes arter i slægten, som stammer fra Østasien, hvor den findes i Japan, Taiwan og Kina.
Tricyrtis er skovbundsplanter med små, vandrette rodstokke og orkidélignende blomster. De er ikke almindeligt dyrkede her i landet, men vil normalt kunne klare en dansk vinter med dækning.
Vækstkrav: Tricyrtis vokser bedst i en dyb, muldet surbund i halvskygge, gerne i et skovbundsparti eller i en lavning i stenbedet. De kan formeres ved frø, som blomstrer 2-3 år efter udsåningen; småplanterne bør dog holdes under glas. Udplantning, deling og stikning foretages bedst om foråret.
Arter:
Tricyrtis hirta bliver ca. 50 cm høj. Den har hvide blomster med et lilla skær og store, purpurfarvede pletter i august-september; bladene er ægformede og behårede.
Tricyrtis latilolia har gule blomster med purpurrøde pletter. Den kendes på de glatte blade.
Tricyrtis macropoda har gullighvide blomster med brunrøde pletter i august-september. Bladene er aflange og tilspidsede som liljeblade.
Tricyrtis macropoda er en eksotisk skønhed, som hører til liljefamilien. Den er alt for sjældent dyrket her i landet.