Leucothoë kommer fra Amerika, Madagascar, Himalaya og Japan, hvor der findes omkring 35 arter. Det er stedsegrønne eller løvfældende buske, som i deres hjemlande ofte når op i flere m's højde, men som hos os sjældent bliver mere end godt ½ m. De anvendes ikke meget, skønt nogle af arterne er tilfredsstillende hårdføre og de er værd at dyrke p.gr. af de hvide, liljekonvallignende blomster og bladenes smukke høstfarver.
Vækstkrav: Leucothoë kan dyrkes som rododendron, på en noget fugtig surbund og gerne i halvskygge. De egner sig godt som underplantning under større træer og store rododendron, men kan være lidt frostfølsomme i strenge vintre, hvorfor man må skaffe dem læ for blæsten.
Formering: De arter, der danner underjordiske udløbere, kan let formeres ved deling, mens andre arter kan formeres ved aflægning. Formering ved frø og stiklinger er også mulig, men må foregå på fugtig surbund under glas.
Arter:
Leucothoë fontanesiana (syn. Leucothoë catesbaei) stammer fra Nordamerika. Den har tætsiddende, læderagtige, skinnende mørkegrønne blade, der bliver smukt vinrøde om efteråret og rødbrune i løbet af vinteren. Blomsterne, der fremkommer i forsommeren, er hvide, klokkeformede og hænger i ca. 8 cm lange klaser. Desværre har de en ubehagelig duft. Arten breder sig ved underjordiske udløbere.
Leucothoë racemosa er en løvfældende busk, der ligeledes kommer fra Nordamerika. De ovale, tilspidsede, fint takkede blade er lysegrønne om foråret, men farves røde om efteråret. De krukkeformede blomster, der fremkommer i juni, er hvide med et ganske svagt lyserødt skær og sidder i oprette, fjerbusklignende stande.