Stewartia er opkaldt efter den skotske professor John Stuart, der i midten af det 18. årh. forestod anlægget af den store botaniske have Kew Gardens nær London. Stewartia stammer fra Østasien og Nordamerika. Man kender 8 arter, som alle er løvfældende træer eller buske, og man dyrker dem dels for deres store, smukke og meget holdbare blomster, dels for bladenes dejlige høstfarver. De er nær beslægtet med kamelie, og de hvide, skålformede blomster minder meget om enkeltblomstrede kamelier. Desværre er kun et par af arterne hårdføre nok til at dyrkes her i landet.
Stewartia pseudocamellia er et lille træ med smukke, hvide, kamelie-lignende blomster og en stamme med smukke barktegninger.
Vækstkrav: Stewartia kræver let surbund og læ. Om sommeren skal de have en del vand og let skygge; uden sol dannes kun få blomsterknopper. For at sikre et ensartet mikroklima mellem og under planterne bør jordbunden dækkes med bundplanter, f.eks. myrtekrukke og vinterbær; vinterdækning af rodnettet med blade eller kompost er ligeledes tilrådelig.
Formering: Stewartia kan formeres ved frø, som sås under glas i fugtig, sur jord. Stiklinger skæres i eftersommeren af modent træ og stikkes i fugtigt sand. Den sikreste formeringsmetode er dog aflægning, idet man nedkroger en gren midt på sommeren og skærer den fri det følgende efterår.
Arter:
Stewartia ovata er en 4-5 m høj busk med ovale blade og 6-7 cm store, hvide blomster i juli-august.
Stewartia pseudocamellia er et lille træ med elliptiske blade, der får smukke gule og purpurrøde høstfarver. Blomsterne er store, hvide, udvendig silkehårede og med orangefarvede støvknapper. Træstammen er smuk og særpræget, idet den orangefarvede bark flosser og skaller af i store, purpurgrå flager som på en platan.