Vadegræs er en ret grov, vildtvoksende græsart med korte, tykke udløbere og indtil 130 cm høje og 2-3 cm brede blade, der oftest er grågrønne med en lang, stiv spids. Stråene er kraftige, omsluttede af bladskederne helt op til akset, som er 5-10 cm langt med ensidigt stillede, spidse småaks, der udvikles i juli-oktober. Under blomstringen farves avnerne rødlilla med gule, udhængende støvknapper.
Vadegræs (Spartina townsendii) er vildtvoksende i Danmark omkring vadehavsegnene i det sydvestlige Jylland. Aksene udvikles i sensommeren i ca. 130 cm's højde på de stive strå.
Alm. vade græs (Spartina townsendii) er den mest anvendte form. Det er en krydsning mellem Spartina alpeniflora (= Spartina alternifolia) og Spartina maritima. Den har sterile (ufrugtbare) blomster, mens en kromosomfordoblet type, Spartina anglica, sætter modent frø.
Den amerikanske art Spartina pectinata kan anvendes som et 150 cm højt prydgræs i haven. Mange foretrækker den gulstribede form 'Aureomarginata'.
Vækstkrav: Vade græs vokser normalt på ret fugtig, næringsrig bund og er udplantet på vaderne ved Vesterhavet. I haver kan planten udvikle sig noget kraftigere end som vildtvoksende. Den formeres bedst ved udløbere og bliver smukkest, når den anvendes enlig eller få sammen. Aksene er særdeles holdbare og meget smukke i tørret tilstand.