Logo

Zebragræs - Miscanthus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Zebragræs - Miscanthus

Zebragræs er en af de smukkeste og mest dekorative planteslægter blandt de prydgræsser, der anvendes i danske haver og parker. Slægten omfatter kraftige, tætte, tuedannende arter med rigt forgrenede blomstertoppe og smal­le blade, der tidligt på efteråret visner tilbage i brunlige tuer. Blomstertoppe­ne udvikles først i den tidlige sensom­mer, men når i kølige somre ikke til udvikling.

 

Den i Danmark mest hårdføre art blandt zebragræsserne er Miscanthus sacchariflorus, der næsten altid når at sætte blomsteraks.

 

Zebragræs (Miscanthus sinensis) 'Zebrinus' har karakteristiske, gullighvide tværstriber på bladene. Blomstringen, der er meget smuk, består af sølvfarvede blomstertoppe.

 

Vækstkrav: Zebragræs kræver en let­muldet, veldrænet, sommerfugtig og vintertør, næringsrig muldjord for at trives, og det har især betydning for blomstringen. Denne lykkes kun i go­de somre, hvorfor en placering på et solrigt sted anbefales. Vinterdækning, især mod for megen fugtighed, kan blive nødvendig.

 

Pleje: Vedligeholdelsen består udeluk­kende i vinterdækning samt fjernelse af nedvisnede blade om foråret. Til formeringen deles ældre planter i april-maj, hvorefter småplanterne med fordel kan plantes ud direkte på det blivende voksested.

 

Arter:

Miscanthus sacchariflorus er en ca. 150 cm høj, tuedannende plante med smalle blade. Blomsterne er stak­løse, og småaksene er tæt besat med lange, bløde hår. De fremkommer i lune somre i midten af august og kan på beskyttede steder overvintre i sær­deles smuk stand.

 

Miscanthus sinensis stammer fra det østlige Asien og er fuldt hårdfør i Danmark. Bladene er frodige, et par cm brede og let tilbagebøjede. Blom­sterne, der kun udvikles i lune somre, er stak bærende og småaksene silkehå­rede og samlet i en fjerbuskagtig top.

 

Miscanthus sinensis 'Gracillimus', »elefantgræs«, er en smalbladet sort, hvis vækst er let overhængende; hele planten virker finere. Den opnår en højde på 150-200 cm, men blomstrer næsten aldrig i Danmark.

 

Miscanthus sinensis 'Gracillimus' er spink­lere og mere graciøs end arten. Den har en stiv, men alligevel let overhængende vækst.

 

Miseanthus sinensis 'Zebrinus' er en brogetbladet sort med kraftigt gule tværbånd. De centimeterbrede blade har en overhængende vækst, og de i varme somre fremkomne blomstertop­pe er særdeles dekorativt sølvfarvede.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (8 stemmer)
Siden er blevet set 8.356 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her