Logo

Salat - Lactuca sativa

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Salat - Lactuca sativa

Lactuca kommer af latin lac = mælk og hentyder til plantens hvidlige mælkesaft. Slægten består af ca. 120 arter enårige urter og stauder, hvoraf de fleste er hjemmehørende på den nord­lige halvkugle. Allerede i oldtiden blev planten anvendt som læge- og køkken­urt, og i middelalderen blev den ind­ført til Norden af munkene. De gamle lægebogsforfattere skrev, at planten især blev æret af de gamle og at den var god at spise inden blomstringen. Man anså den for at være i stand til at helbrede en række sygdomme og til at fordrive ukyskhed med. Planten bliver 60-150 cm høj med spredte blade af forskellig form. Kurvblomsterne er samlet i toppe, og de gulblomstrede kurve er omgivet af flere rækker tag­lagte svøbblade. Frugten har et næb og en snehvid, hårformet fnok.

 

Vækstkrav: Salat kræver en varm, næ­ringsrig muldjord med reaktionstallet

6,5-7, dvs. en let sur til neutral jord.

 

Pleje: Hovedsalat-sorterne inddeles efter deres evne til at danne hoved. Denne evne påvirkes dels af daglæng­den, dels af temperaturen. Langdags­sorter kaldes også vårsalat eller vinter­salat; de danner hoveder ved kort dag, men blomstrer uden forudgående ho­veddannelse ved 16-18 timers dag­længde. Dagneutrale sorter. eller som­mersalat kan danne hoved, selvom dagen er over en vis længde. Tempera­turen bør dog ikke være for høj, idet også varme og tørke fremmer blom­sterdannelsen.

 

Formering: Forårs- og sommersalat sås direkte på friland i rækker med ca. 40 cm's afstand. Frøet dækkes let, og såplanterne udtyndes til 25-30 cm's afstand. Planterne holdes tilpas fugtige i hele vækstperioden.

Tidlig forårssalat sås i kasser i driv­bænk eller væksthus i marts-april.

Ef­terårssalat sås i september, medens vintersalat sås i oktober og plantes ud i et varmt væksthus, hvor temperaturen ikke synker under 10°C. Jorden holdes tilpas fugtig, og der skal være en god luftventilation i huset.

 

De tætteste salathoveder fås, når der vandes tilstrækkeligt, når luften ikke er for varm og når dagen har den rigtige længde. Der er både kort dags- og langdagssorter.

 

Varieteter og sorter:

Aspargessalat (Lactuca sativa -var. angustana) har ret grove blade og en tyk stængel.

 

Bindsalat eller romersk salat (Lactuca sativa var. longifolia) danner et ca. 40 cm stort, aflangt, løst hoved.

 

Hovedsalat (Lactuca sativa var. capi­tata) danner et mere eller mindre fast hoved af mere eller mindre krusede, sprøde blade.

 

Vårsalat til dyrkning i hus og på friland er sorterne 'Asra', 'Capitan', 'Mondian' og 'Reskia'; høj­sommersalat til friland er sorterne' Asra', 'Capitan', 'Hjerter Es', 'Reskia' og 'Tempo'; issalat er sorterne 'Great La­kes' og 'Pennlake'; efterårssalat er sor­ten 'Maikonig', og vintersalat er sor­terne 'Deci-Minor ' og 'Plus'.

 

Pluksalat danner ikke hoveder, men sprøde, fligede blade, som kan høstes over en længere periode.

 

Pluksalat (Lactuca sativa var. crispa) omfatter bl.a. amerikansk pluksalat eller hønsesalat. Planten udvikler man­ge sprøde, mørkt grønne eller rødlige blade, der kan høstes ad flere gange.

 

Andre arter: Giftsalat (Lactuca virosa) er en enårig urt, der blomstrer fra juli til september. Plantens hvide mælke­saft lugter ubehageligt og er giftig. Den har en vis narkotisk virkning og blev tidligere anvendt i medicin.

 

Tornet salat (Lactuca serriola) har en 60-100 cm lang stængel, der nedentil er tornet; bladene, der er høvlformet fli­gede, er ligeledes tornede. Planten er vildtvoksende i Syd- og Centraleuropa og vokser forvildet i en lang række lande, bl.a. Danmark.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (8 stemmer)
Siden er blevet set 5.316 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her