Logo

Sar / bønneurt - Satureja hortensis

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sar / bønneurt - Satureja hortensis

Sar er en krydderurt, der tidligere blev anvendt i større udstrækning end i dag. Den kaldes også bønneurt, et meget passende navn, idet den især bruges i retter med tørrede eller friske bønner. Smagen minder om peber og skyldes de æteriske olier i skud og blade. Planten har været kendt her i landet siden middelalderen, hvor den dyrke­des i klosterhaverne. I dag anvendes den udelukkende som krydderi, men tidligere brugtes den også som læge­plante. Sar er en enårig urt med hele, ofte mange, smalle, ustilkede stæn­gel blade og små, blegt lyslilla læbe­blomster samlet i kranse nedentil og i duske opadtil i blomsterstanden.

 

Sar eller bønne urt (Satureja hortensis) er en enårig krydderurt.

 

Vækstkrav: Let, gerne ret mager jord i sol.

 

Pleje: Frøet sås på blivestedet i april-­maj og dækkes kun ganske let. Planter­ne udtyndes til 5-10 cm's afstand.

 

Anvendelse: Unge skud og blade kan anvendes friske eller tørrede. Til tør­ring høstes straks før blomstring. Stænglerne bundtes og hænges op på et luftigt sted i skygge.

 

Andre arter: Vintersar eller bjergsar (Satureja montana) fra Sydeuropa er en ganske lav, vellugtende staude, der om vinteren fryser ned, men igen sky­der fra basis det følgende år. Bladene er brodspidsede, og blomsterne, der er samlet i tætte kranse, er hvide til lyslilla. Planten blomstrer i september og minder om timian. Den kan med fordel plantes i stenbed. Frøet sås i hus i april. Småplanterne prikles i potter og udplantes i maj på blivestedet i haven.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (35 stemmer)
Siden er blevet set 14.550 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
203727-08-2012 21:22:31 Ulla Kock
Har den flerårige i haven, den passer sig selv og man kan klippe af den hele året (bor i Sydfrankrig). Den smager dejligt sammen med gedeost
203822-05-2011 14:38:18 lone christiansen
Har sået bønneurt -- helt tilfældigt ---men vil da prøve at finde den fler årige Vinterstar ---

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her