Logo

Kål, kinesisk - Brassica pekinensis

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kål, kinesisk - Brassica pekinensis

Kinesisk kål er en af Kinas vigtigste køkkenurter. Den dyrkes og anvendes også her i landet, og man har i de senere år lært at sætte pris på denne grønsag, hvis blade spises som salat. Planten udvikler mere eller mindre aflange hoveder, der er dannet af store blade. Væksten er hurtig; i de lyse sommermåneder dannes meget hurtigt en blomsterstand, og planten er da uanvendelig som grønsag. Da mange af de nye sorter ikke er særlig vanske­lige at dyrke, kan disse med held udvikles til brugelige planter i forårs- ­og eftersommermånederne.

 

Pleje: Frøet sås i det tidlige forår i hus eller bedre ved aftagende daglængde på friland, dvs. efter 1. juli. Jorden bør være humusrig og må aldrig tørre ud. Frøene er ret store og sås enkeltvis i 1 cm's dybde med 10 cm's afstand. Små­planterne tyndes ud til 20 cm's afstand, og der bør være mindst 30 cm mellem rækkerne. Det er meget vigtigt, at kulturen ikke mangler vand i vækstpe­rioden, der strækker sig over 2-3 må­neder. Når bladene har nået en passen­de størrelse, bindes de sammen om­kring planten.

 

Sorter: Der findes mange sorter, som adskiller sig fra hinanden i hovedform, fasthed og udviklingstid. 'Takaoka' ud­vikles på ca. 60 dage; 'Nagaoka Tidlig' udvikles på 70-75 dage; og 'Fukushi­ma' på mindst 85 dage.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.296 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her